En vej igennem til vækstlaget

En vej igennem til vækstlaget

Joachim Sperling

Af Joachim Sperlin & Eivind Kolding

I kølvandet på finanskrisen forsvandt ikke mindre end 200.000 jobs, og de er ikke kommet tilbage. Det store spørgsmål er, hvordan vi igen får skabt vækst og nye private arbejdspladser.

Siden 2008 har vi haft meget lav eller negativ vækst i Danmark. I kølvandet på finanskrisen forsvandt ikke mindre end 200.000 jobs, og de er ikke kommet tilbage. Det store spørgsmål er, hvordan vi igen får skabt vækst og nye private arbejdspladser.

Der er lidt forenklet sagt tre veje: Et større indenlandsk forbrug, øget eksport eller flere erhvervsinvesteringer. Og mens det går godt med eksporten, ligger investeringer og indenlandsk forbrug underdrejet. Hos Axcelfuture har vi fokus på erhvervsinvesteringerne, fordi de er nøglen til øget produktivitet og vækst. Derfor er det problematisk, at investeringerne, når der tages højde for afskrivninger, gennem 18 kvartaler har ligget fuldstændig fladt. Det er svært at få gang i økonomien, når maskiner og inventar ikke fornys.

Det er en særlig dansk udfordring, at Danmarks største virksomheder er de samme år efter år – i modsætning til USA, hvor innovative og meget værdifulde virksomheder som Google og Facebook har eksisteret i under 15 år. Hvis vi kan skabe et grundlag for, at flere danske virksomheder vokser i størrelse, er der betydelige gevinster forbåde virksomheden og for samfundet. Men hvad er barrierne? Afgørende er faktorer som innovation, adgang til stærke kompetencer og et ordentligt kapitalgrundlag. Axcelfuture er optaget af, hvorfor det kan være svært at fremskaffe risikovillig egenkapital, for det er denne type kapital, som virksomheder, der gerne vil investere og dermed vokse, har mest brug for.

Risikovillig kapital er fundamental for virksomheders udvikling. Denne type kapital er imidlertid sparsom, da de personer, der stiller kapitalen til rådighed, løber en anselig risiko og står sidst i køen, hvis virksomheden kuldsejler, og værdier skal realiseres. Derfor er det ærgerligt, at Danmark har verdensrekorden i beskatning af investeringsafkastet, for et lavere afkast efter skat gør det mindre interessant at investere. Risiko og afkast efter skat er ikke i balance.

Mindre virksomheder er normalt ikke kreditværdige, og fremmed kapital vil ofte afhænge af, at man kan stille kaution eller sikkerhed. Nystartede virksomheder er derfor typisk afhængige af kapital fra stifterne og deres familie eller fra såkaldte business angels, som der i disse år bliver flere og flere af. Det er ildsjæle med fri kapital,der gerne vil bruge deres erfaringer konstruktivt.

Det er en potentiel kilde til vækst, hvis tilskyndelsen til at være business angel var større, end tilfældet er i dag. Det understreges af, at næsten halvdelen af de beskæftigede i den private sektor er ansat i virksomheder med mindre end 50 ansatte. Der er rigtigt mange virksomheder, men de færreste bryder igennem til vækstlaget.

Den næste gruppe virksomheder, som er vækstlaget med typisk 50-150 medarbejdere, udgør måske en endnu større udfordring. Knap hver femte privatansatte er beskæftiget her, og det er i mange tilfælde virksomheder, som har vist, at de har potentiale for vækst og eksport. Også her er behovet stort for investeringer og kapital, men problemet er, at virksomhederne set over en bred kam ikke er særligt kreditværdige. Det går trægt med tilførsel af den fornødne kapital, bl.a. fordi omkostningerne ved at vurdere deres stærke og svage sider er for høje. Det kræver en stor indsats at analysere, forstå og følge virksomheden, og ofte er arbejdet næsten det samme, som ved meget større virksomheder. Hvorfor ikke bruge krudtet på én stor virksomhed frem for fem små?

I den grå teori er denne type virksomheder velegnede til at få tilført såkaldt venture kapital, hvor fællesnævneren er, at en investor løber en høj risiko, for til gengæld at kunne indfri et stort vækstpotentiale. Venturekapitalister har historisk kastet sig over bioteknologi, IT og cleantech, men modellen har gennem en årrække vist sig mindre effektiv i Europa. Dog ser vi nu indikationer på, at en række nye fonde – også i Danmark – vil kunne skabe et positivt afkast.

Sikkert er det, at det samfundsmæssige afkast af venturefondes investeringsaktivitet er højere end det privatøkonomiske afkast, og derfor giver det god mening, at den danske stat via bl.a. Vækstfonden understøtter mulighederne for tilførsel af egenkapital til denne type virksomheder. Men endnu flere burde bakke op, hvis det for alvor skal nytte noget. Hovedparten af danskernes opsparing befinder sig i pensionssystemet, så det er et naturligt sted at starte. Dedanske pensionskasser og øvrige finansielle institutioner er imidlertidmeget store – og virksomhederne i dette segment er meget små – det er som udgangspunkt et dårligt match.

Så udfordringen er at tilskynde disse investorer til at investere i vækstvirksomheder. Det er ingen farbar vej at gøre det ved tvang, så derfor er der brug for værktøjer, som kan sikre, at afkastet ved denne type investeringer bliver større. En vej er at reducere »screenings-omkostningerne«, så vi mere effektivt kan identificere de mest oplagte vækstvirksomheder, og en anden vej kan være at øge skattebegunstigelsen, også for pensionskasser, ved at investere i netop denne type virksomheder.

Endelig er der de større virksomheder, hvor kapitalfremskaffelsen er noget nemmere – uden dog at være problemfri. De kan tiltrække sig bevågenhed fra kapitalfonde, udstede erhvervsobligationer eller gå på børsen. Dem skal vi ikke være så bekymrede for.

Fokus i en fremtidig indsats skal være på mindre, innovative virksomheder og dem i vækstlaget. I Axcelfuture vil vi gerne bidrage med ideer tilet bedre investeringsklima, og arbejder på inden for de næste måneder at fremlægge forslag til, hvordan vi bedre kan understøtte disse virksomheders udvikling – til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

http://www.b.dk/kommentarer/en-vej-igennem-til-vaekstlaget