Kapital. Investeringskrisen er et reelt problem

Kapital. Investeringskrisen er et reelt problem

Joachim Sperling

Af Joachim Sperling

Danmark har siden 2007 haft meget lav vækst, og selv om opsvinget muligvis er på vej, er der stor usikkerhed. Måske skal vi vænne os til, at den økonomiske vækst ikke foreløbig vender tilbage til normalen? Det er ikke bare det indenlandske forbrug, den er gal med - også investeringerne i private virksomheder ligger historisk lavt. Siden 2003 har væksten i virksomhedernes kapitalapparat kun været på lidt over 1 procent, og det er påfaldende, for i de forudgående 20 år var væksten på over 3 procent. En stor del af forklaringen er, at investeringerne falder, når økonomien går i dvale, men vores opgørelser peger på, at det ikke kan være hele forklaringen. De lave investeringer begyndte allerede at slå igennem i starten af 00’ erne. Men vi ved, at mange danske virksomheder er videnstunge og afhængige af innovation, som er mere risikofyldt. Et godt eksempel er B&O, der har haft det svært i nogle år. En årsag til investeringsfaldet i Danmark kunne derfor være, at de danske investeringsvilkår ikke er helt så godt tilpasset til risikoprægede investeringer, som vi ser i andre lande.

NÅR PRODUKTIONSAPPARATET ikke bliver fornyet, kan det give lavere produktivitet, fordi virksomhederne teknologisk set bliver sat af i forhold til mere investerende konkurrenter i udlandet. På sigt kan det føre til lavere lønninger og forringet konkurrenceevne i Danmark. De rå tal fortæller os, at det er der, vi er nu. Mister en lønmodtager sit job på grund af outsourcing, er konsekvensen en indtægtsnedgang på over 20 procent. Men hvem ved, om de manglende investeringer er et problem på længere sigt? Vi ved jo, at servicesektoren vokser på bekostning af andre sektorer, og at den kræver færre investeringer. Det kan også være, at industrivirksomheder i dag formår at bruge deres kapitalapparat mere effektivt, fordi de organiserer sig bedre og importerer de mest kapitalkrævende produkter fra lavtlønsområder - en udvikling, der bliver forstærket af frihandelsaftaler og lave fragtrater. Og endelig kan det være, at vi ikke længere ved, hvilke dele af kapitalapparatet der reelt er afgørende for den økonomiske vækst. Det kan være, at den såkaldte intellektuelle kapital bliver stadig vigtigere, og at betydningen af investeringer i kapitalkrævende udstyr er blevet relativt mindre. Meget tyder også på, at internettet har reduceret behovet for investeringer, fordi transaktionsomkostningerne bliver mindre og markedet mere transparent. Et eksempel er AirBnB, der er en internetbaseret markedsplads for udlejning af private hjem. Det er en forretningsidé, der nedbryder investeret kapital, fordi den udkonkurrerer hoteller, der har investeret i indretning og bygninger. Problemet er blot, at vi ikke har gode metoder til at opgøre denne stadig vigtigere form for ’ intellektuel kapital’. Men ikke alt ligger hen i mørke. Vi ved, at to tredjedele af den danske beskæftigelse ligger i virksomheder med under 100 ansatte. Og at det netop er disse virksomheder, der har størst risiko for at blive klemt i den hårde konkurrence. Disse virksomheder investerer mindst i øjeblikket, og vores indtryk, som er baseret på den viden, vi har hos Axcel som Danmarks største kapitalfond, er, at investeringer skal kunne tjene sig hjem på stadig kortere tid for at blive gennemført. Det er de store virksomheder, der holder hånden under investeringerne. Det offentlige er også godt med, men det kan ikke vare ved.

PÅ DEN BAGGRUND er det et interessant spørgsmål, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Dansk Metal stiller i Politiken Analyse 25. oktober: Er faldet i investeringerne et problem eller ej? AE og Dansk Metal beskylder Axcelfuture for at overdrive investeringskrisen i dansk erhvervsliv, fordi vi i nogle år har peget på, at investeringerne ligger forunderligt lavt i Danmark. Men ifølge AE og Dansk Metal er det ikke noget problem. Det vil nemlig løse sig helt af sig selv til næste år. Problemet er bare, at økonomer i både Økonomiministeriet og Det Økonomiske Råd i årevis har forudsagt, at danske virksomheder igen vil øge deres investeringer - uden at det faktisk sker. Investeringerne vokser mere i andre lande, men i Danmark holder virksomhederne igen, og det kan forværre forudsætningerne for fremtidig vækst.

AE OG DANSK METAL ser på investeringskvoten (forholdet mellem investeringerne og bruttoværditilvæksten (bvt)), og er glade, så længe investeringerne falder med samme hast som bvt. De forventer åbenbart, at investeringerne kommer af sig selv, hvis blot den internationale økonomi trækker os i gang. I Axcelfuture siger vi, at øgede erhvervsinvesteringer i sig selv kan være med til at trække væksten i gang, og at vi derfor skal fokusere på alle tiltag, der kan øge investeringslysten. Vi er netop nu ved at opdatere vores forudsigelser af investeringsniveauet for den kommende periode. Med bedre konjunkturer står vi foran en opgang, men om man skal være lige så optimistisk som Økonomiministeriet, der forudsiger en vækst til næste år på 6 procent, er vi noget i tvivl om. Det bedste bud er desværre, at investeringerne fortsat vil ligge underdrejet en rum tid endnu.

Download artikel