Lav vækst og stigende beskæftigelse er ikke nødvendigvis et paradoks

Lav vækst og stigende beskæftigelse er ikke nødvendigvis et paradoks

Joachim Sperling

Af Jens Hjarsbech

DEBAT - Efter Danmarks Statistik opjusterede både niveauet for bruttonationalindkomsten (bni) og bruttonationalproduktvæksten (bnp) for nogle måneder siden, er der opstået uenighed om, hvorvidt vi reelt har en vækstkrise. For vækst kan opgøres på mange måder. Skal vi måle væksten i produktionen (bnp) eller i indkomsten (bni)? Eller skal vi sætte det i forhold til, hvor mange indbyggere eller erhvervsaktive, der er i Danmark? Billedet er broget. Bnp steg sidste år med 1,1 pct., mens bni pr. indbygger faktisk faldt med 0,1 pct. Det viser det store spænd i vækstmålene. Uanset hvad, var væksten i 2016 lav og har været faldende fra 2014 til 2016. Skal vi så gå helt væk fra de traditionelle vækstmål og bare se på beskæftigelsen? Kan man stole på bnp og bni? Beskæftigelsen steg sidste år med 48.000 personer, og det svarer til en vækst på 1,7 pct. Det er ikke helt tosset, men trods den lave vækst i bnp er arbejdsmarkedet allerede ved at stramme til med begyndende mangel på arbejdskraft. Og modsat de traditionelle vækstmål har beskæftigelsesvæksten været stigende fra 2014 til 2016. Betyder det, at vi ikke længere kan stole på bnp og bni? For hvordan kan de væksttal være på vej nedad, når beskæftigelsen stiger mere og mere? Kan vi forvente endnu en bnp-revision i milliardklassen, nu hvor væksten i beskæftigelsen er stigende? Ikke nødvendigvis. For vi kan godt have stigende beskæftigelse, men lav bnp-vækst, hvis beskæftigelsen stiger i brancher, hvor værditilvæksten pr. medarbejder er lavere end i andre erhverv. Og det er netop tilfældet i øjeblikket. Den største bidragyder til beskæftigelsesvæksten i de sidste tre år var handel og transport. Dernæst kommer erhvervsservice og byggeri. Tilsammen fik disse brancher 35.000 flere ansatte sidste år, og det er langt hovedparten af den samlede beskæftigelsesvækst.

Faldende produktivtetsvækst

Umiddelbart skulle man tro, at det var en god historie, men desværre har alle tre brancher en værditilvækst, der ligger under gennemsnittet. Var beskæftigelsen i stedet steget i mere værdiskabende brancher, som farma, industri og it, havde væksten været større. Men det gjorde den ikke, og derfor får vi ikke så meget bnp ud af beskæftigelsesvæksten, som vi kunne ønske os. Og derfor heller ikke så meget velstand. Beskæftigelsen kan altså godt stige mere end bnp, når den stiger i brancher, der gennemsnitligt er mindre værdiskabende end andre brancher. Og det peger på det helt store problem i dansk økonomi, nemlig den dårlige produktivitetsudvikling. Produktivitetsvæksten har også været faldende siden 2014. Og sidste år faldt produktiviteten faktisk. Altså: vi producerede færre varer og tjenester pr. medarbejder i 2016 end i 2015. Så paradokset er måske alligevel ikke til stede. Men det er vækstkrisen derimod.

Sats på forskning og uddannelse

Løsningen er bestemt ikke ligetil, men der er flere knapper, vi kan skrue på. Vi skal investere noget mere, så vi bliver mere produktive, og vi skal satse mere på forskning og uddannelse. Og så skal vi indrette et skattesystem, der i højere grad fremmer vækst, investering og innovation, frem for at hæmme det. Vækst er det bedste redskab. vi har til at løfte velstanden for hele befolkningen. Og med øget velstand kan vi også bedre prioritere bæredygtige løsninger og forbrug. Så lad os droppe debatten om, hvorvidt der er en vækstkrise, og lad os i stedet begynde at diskutere løsninger på dansk økonomis hovedproblem: produktiviteten.

Bragt i Børsen d. 20. marts 2017 http://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/165979/artikel.html