Gode Penge er dårlig økonomi

Gode Penge er dårlig økonomi

Af Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture og Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark

Bragt i politikken 3. juni 2017

Vi debatterer stadig, hvordan vi indretter det finansielle system, så nye finanskriser undgås. I debatten kan man støde på ideen om en pengereform, senest i Politiken d. 21 maj med sociolog og CBS-lektor Ole Bjerg fra foreningen Gode Penge. Budskabet er, at private banker skaber penge, der fører til boligbobler og finanskriser. Pengeskabelsen skal derfor tilbage til Nationalbanken. Ole Bjerg glemmer bare, at vi så får en økonomisk krise i stedet for en finanskrise.

Det er korrekt, at private banker står for hovedparten af pengeskabelsen i Danmark via udlån. Penge måles ved sedler, mønter og bankindeståender, og da bankerne ikke skal beholde alle pengene på indlånskontoen, kan de låne dem ud. Det vil give et nyt indlån på en anden bankkonto, og dermed er pengemængden steget. Det er der ikke noget nyt i. Sådan var det også før Mobile Pay og bankoverførsler. Men banker kan ikke bare skabe penge ubegrænset. Udlån skal være dækket af en vis mængde egenkapital. Hvis banker vil låne mere ud, må de altså skaffe mere egenkapital.

Ole Bjergs diagnose er forkert, når han skyder skylden for finanskrisen på den private pengeskabelse. Finanskrisen havde rod i mange dårligdomme som fx overoptimisme, slap finanspolitik og en bankregulering, der bar brænde til bålet, for lempelig pengepolitik i centralbanker og for lempelig kreditpolitik i private banker. Privat pengeskabelse var ikke en af årsagerne.

Med den forkerte diagnose kommer den forkerte kur. Ole Bjerg mener, at vi alle skal have vores lønkonto i Nationalbanken, og Nationalbanken skal have monopol på pengeskabelsen. Det skal så være op til Nationalbanken at bestemme, hvor stor pengemængden skal være. Og det skal være op til os selv, hvor mange af vores penge i Nationalbanken vi vil lade gå videre til banker, som de kan låne ud til risikable projekter.

Men hvorfor skulle Nationalbanken være bedre til at detailstyre pengemængden, end private banker er i dag? Bankernes pengeskabelse skyldes jo efterspørgsel efter penge hos os, der låner i banken. Det er os, der spørger banken om et lån, ikke bankerne der giver os et lån, som vi ikke har efterspurgt. På den måde skaber bankerne ikke flere penge, end der efterspørges.

Gode penge antager, at husholdninger, investorer og virksomheder vil stille med nok risikolån til bankerne til, at de kan finansiere udlånene. Hvad nu, hvis det ikke er tilfældet? Vi husholdninger har over 900 mia. kr. i banken. Penge, som vi kunne sætte i aktier, crowdfunding-projekter eller andet. Men det gør vi bare ikke. Bl.a. fordi det kan være for kompliceret, men også fordi vi er forsigtige og nok også lidt dovne . Hvis vi derfor skulle bestemme, hvor meget bankerne kunne låne ud, ville det udtørre kreditmarkedet. For mange af os ville nok lade være, og så ville der være meget få penge for bankerne at låne ud.

Banker spiller en enormt vigtig rolle i samfundet, når de formidler kredit mellem opsparere og låntagere, og den rolle sættes i betydeligt omfang ud af kraft med pengereformen. Men efterspørgslen efter kredit vil derimod ikke falde, så pengereformen vil føre til en voldsom kreditklemme, der vil få renterne til at skyde i vejret. Dansk økonomi vil som konsekvens gå i stå som under finanskrisen, bl.a. fordi kreditmarkederne blev meget restriktive. Gode Penges pengereform vil udtørre kreditmarkederne endnu mere og risikere et endnu større fald i BNP og en endnu mere langstrakt recession.

Det er desuden uklart, hvorfor pengereformen vil få den økonomiske aktivitet til at gå fra boligmarkedet til produktive investeringer, som Ole Bjerg påstår. Efterspørgslen efter boliglån vil stadig være der. Desuden kommer kun 15 pct. af husholdningernes boliglån fra bankerne. 85 pct. kommer altså ikke fra ”banker, der selv skaber penge” men fra realkreditinstitutterne, der udsteder obligationer og ikke ”elektroniske kontopenge”.

Hvis der ikke er risikovillig kapital nok til at erstatte den kredit, som banker giver i dag, vil det i høj grad være virksomhederne, der bliver ramt af kreditklemmen – især små virksomheder, da store som Novo Nordisk og Mærsk har adgang til internationale kapitalmarkeder, og de kan jo i princippet flytte udenlands.

Men hvad så med det finansielle system – vil det blive mere stabilt, når bankerne ikke kan skabe penge? Nej, for kreditformidlingen vil gå fra bankerne til mindre regulerede dele af det finansielle system – de såkaldte skyggebanker – og dermed reducere den finansielle stabilitet. Og så undgår Gode Penge helt at nævne, at vi må vinke farvel til fastkurspolitikken, og det vil være nødvendigt at forbyde lån i udenlandske banker, da det øger pengemængden, så der skal indføres kapitalrestriktioner. Det betyder, at vi så skal forlade EU, og det vil unægtelig få konsekvenser for en lille åben økonomi som den danske.

Det er muligt, at pengereformen vil mindske risikoen for samme finanskrise som i 00’erne, da udlånet vil tørre ud. Men samfundet vil stå over for meget værre kriser end hidtil, da vi vil mangle et velfungerende kreditmarked.