Luk investeringsgabet nu

Luk investeringsgabet nu

Joachim Sperling

Af Direktør Joachim Sperling

Det var en god nyhed, da Danmarks Statistik forleden kunne offentliggøre en vækst på over to procent, for det har vi ikke oplevet siden 2006. De fleste nøgletal som beskæftigelse, eksport og statsfinanser trækker i den rigtige retning, og vi kan forvente, at de gode tendenser fortsætter ind i 2018. Men som Axcelfuture har peget på mange gange før, er det nødvendigt, at erhvervsinvesteringerne følger med, for de udgør fundamentet under den fremtidige vækst.

Når vi nu officielt befinder os i en højkonjunktur, er det værd at standse op og spørge os selv, om det kan være rigtigt, at vores erhvervsinvesteringer ikke kan komme højere op. Hvilke hindringer har vi lagt for os selv, der på længere sigt kan reducere vores velstandsniveau? Øget vækst og velstand kan komme fra et øget arbejdsudbud, eller ved at vi øger produktiviteten – dvs. at vi producerer flere varer og tjenester med den samme arbejdsindsats. Produktivitetsstigninger får vi bl.a. gennem erhvervsinvesteringer, da de vedligeholder og udbygger virksomheders kapitalapparat, som er afgørende for produktiviteten – ­eksempelvis ved at vi investerer i øget automatisering.

Mange taler i øjeblikket om mangel på arbejdskraft, og den langsigtede demografi tilsiger da også, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder til at forsørge unge og ældre fremover. Også derfor vil højere produktivitet være eneste farbare vej til at øge vores velstandsniveau.

I øjeblikket følger erhvervs­investeringerne nogenlunde udviklingen i BNP, men det er ikke nok til at indhente efterslæbet, som opstod efter finanskrisen, hvor Danmark blev ramt en del hårdere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Ser man på perioden fra 1990 til 2008 lå erhvervsinvesteringerne i gennemsnit over 13 procent af BNP, men lige nu ligger niveauet omkring ét procentpoint lavere. Det vil ramme vores velstand på længere sigt. Vi står med et investeringsgab, der for industriens vedkommende er løbet op i samlet 46 mia. kr. siden 2003, for handelsbranchen 37 mia. kr. og for transport­branchen 111 mia. kr.

Det er navnlig de mindre og mellemstore virksomheder, der holder igen med investeringerne, mens store internationale virksom­heder som Novo Nordisk, Lego og Danfoss godt tør investere i frem­tiden, fordi de har mere fast grund under fødderne og reelt er internationale virksomheder. Den svage udvikling i investeringerne er ikke kun et dansk fænomen. Ofte nævnes konjunktur­udviklingen, for oven på finanskrisen var efterspørgslen lav, og vækstudsigterne usikre. Det lægger en naturlig dæmper på investeringslysten blandt virksomhederne, da det sænker det forventede afkast af deres investeringer.

Mange har peget på det danske erhvervsbeskatningssystem, der som dokumenteret af Axcelfuture er med til at forvride investeringsbeslutninger. Vi har verdens højeste erhvervsbeskatning, og systemet straffer desværre risikovillighed. Derfor kan man godt ærgre sig over, at regeringens nylige skattereform kun i begrænset omfang havde fokus på at gøre det mere attraktivt at investere i Danmark.

Den manglende reformvilje kan skyldes, at stort set alle nøgletal peger i den rigtige retning, og at vi i bund og grund er et uhyre velstående land. Hvorfor så træffe politisk ubelejlige beslutninger? Svaret er, at det netop er i perioder, hvor vi har ressourcerne, at vi skal sikre os mod dårligere tider, og at vi som en lille, åben økonomi er afhængige af at være konkurrencedygtige. Når konjunkturerne vender, vil vinderne være dem, der har forberedt sig bedst. Derfor bør vi lukke investeringsgabet nu.

Bragt i Berlingske Business