Vi skal kæmpe for WTO

Vi skal kæmpe for WTO

Af Claus Grube, formand for Axcelfutures globaliseringsprojekt og tidligere ambassadør

Asger Aamund besynger i Berlingske d. 10. august gevinsterne ved frihandel for dernæst at angribe verdenshandelsorganisationen WTO for handlingslammelse, når Kina igen og igen bryder reglerne. Havde WTO været skrappere, var vi sluppet for Trumps handelskrig, lyder argumentet.

Den internationale arbejdsdeling sørger for, at alle gør det, de er bedst til. Ved at specialisere sig – fx som vi danskere gør inden for pharma, vinder vi alle på tværs af lande. Siden 1970 er verdens BNP blevet 3 gange større, mens den globale eksport er blevet 9 gange større. Det skyldes bl.a., at den gennemsnitlige told er faldet fra 22% i 1950’erne til i dag under 5%.

WTO og forgængeren GATT har sin andel af denne succes ved at have sikret lavere told og ved at fjerne tekniske handelshindringer verden over. Men WTO har desværre også sine fejl og mangler, som Asger Aamund påpeger. Men er Kinas brud på reglerne nok til at retfærdiggøre en omfattende handelskrig, der også breder sig til Europa? De ulemper, denne krig vil få for helt almindelige mennesker, er ikke prisen værd.

Når EU svarer igen på USA’s ensidige indførelse af straftold for stål og aluminium begrundet i ”national sikkerhed”, gør vi det i fællesskab i henhold til WTO’s regler. WTO er nemlig ikke blot lavere told og færre restriktioner; men også et system for løsning af tvister mellem lande, så det ikke ender i økonomisk guerillakrig på de stærkes præmisser. EU og USA bør derfor stå sammen over for Kina, men desværre er vi splittet af Trumps politik.

Her er der klart en rolle for den danske regering. Som en lille åben økonomi nyder vi godt af handel med Kina, hvor vi eksporterer for 50 mia. kr., og importerer for 60 mia. kr. For ikke at tale om de 480 danske datterselskaber, der er i Kina, og som beskæftiger knap 100.000 personer.

Regeringen skal fremme den åbne og fair regulerede handel i både EU og WTO. Og vi skal arbejde for, at Kina deltager i verdenshandlen på samme vilkår som os andre. Ingen har gavn af en handelskrig mod Kina, selvom de ikke spiller efter de aftalte regler.

Det er let at skyde skylden på internationale organisationer som WTO, men disse klassiske mellemstatslige organisationer arbejder på basis af medlandenes ligestilling, uanset om det er Kina eller Island. Derfor er WTO hverken stærkere eller svagere end medlemslandene vil det. Så hvis nogen bærer ansvaret, er det regeringerne, som burde give WTO de nødvendige instrumenter til at håndhæve reglerne. Her kunne man skele til EU, der arbejder med både flertalsbeslutninger, en kontrollerende Kommission og en overnational Domstol. Men mange lande er bange for at afgive suverænitet, fordi systemet lægger bånd på landes muligheder for at snyde på vægten og skubbe egne økonomiske problemer over på andre. Så lad os tale WTO op. De har brug for det, fordi alternativet – nemlig ingen regler - er værre. Særligt for små åbne økonomier som Danmark.

Bragt i Berlingske