Flere flygtninge i job

Alt tyder på, at Danmark kunne have gavn af at udnytte ledig arbejdskraft, herunder flygtninge. Det vil øge arbejdsudbuddet og dermed også væksten. Kommer flygtningene ikke i job, har det endvidere meget store menneskelige omkostninger.

10.000 FLERE FLYGTNINGE I JOB KAN ØGE VELSTANDEN

19.000 nytilkomne flygtninge og familiesammenfør te under det såkaldte integrationsprogram er i dag uden job. Sidste år brugte Danmark 2,6 mia. kr. på integrationsydelsen. Der til kom 1,1 mia. kr. på diverse integrationsprogrammer. Med de rette tiltag bør op mod halvdelen af de 19.000 kunne komme i arbejde – og dermed spare kommunerne og staten for ca. 1,5 mia. kr. om året. Det er målet for en arbejdsgruppe nedsat af Axcelfuture med borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) i spidsen. Bliver målet indfriet, løser det halvdelen af målet i regeringens nye 2025-plan om, at der skal være 20.000 færre på offentlig forsørgelse. Det kan skønsmæssigt øge Danmarks BNP med op mod 4 mia. kr. af de 45 mia. kr., regeringen vil hente ved øget arbejdsudbud.

Arbejdsgruppen er kommet frem til 17 forslag, der kan bringe flygtninge og virksomheder tættere på hinanden. Forslagene overrækkes til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ved en konference på Borups Højskole den 9. juni.

Anders Ladekarl, Generalsekretær, Dansk Røde Kors Anders Ladekarl

Astrid Krag, MF, Socialdemokratiet Astrid Krag

Laurits Rønn, Direktør, Dansk Erhverv Laurits Rønn

Sofie Carsten Nielsen, MF, Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen

Omdrejningspunktet for Axcelfutures arbejdsgruppe, der også inkluderer repræsentanter fra store virksomheder, kommuner, Røde Kors og medlemmer fra begge sider af Folketinget, har været at opstille såkaldte business cases for den enkelte flygtning, virksomhed og kommune. De viser, hvordan vi kan skrue på eksisterende ordninger og rammer for at få flere i beskæftigelse:

Kommunerne skal fordoble den virksomhedsrettede indsats, som vi ved virker. I dag er ca. 30% af integrationsydelsesmodtagerne i integrationsprogrammet i en virksomhedsrettet indsats som privat praktik, privat løntilskud eller IGU. Men der er store forskelle på tværs af kommunerne. Bliver den dårligste halvdel ligeså god som den bedste fjerdedel, kommer vi fra 30 til 40%. Det er et godt skridt på vejen, men vores samlede mål er, at 60% skal i virksomhedsrettede tilbud.

Kommunerne skal have særskilt fokus på kvinderne. Kun 15% af kvinderne kommer i dag i et virksomhedsrettet tilbud. Det tal skal løftes markant.

Der skal være en ekstra økonomisk gulerod for flygtninge i form af mindre modregning i ydelsen ved lønindkomst det første år. Jo hur tigere flygtninge kommer i job, jo bedre. En ekstra økonomisk gulerod for flygtningen ved at tage job med få timer eller kor t varighed i det første år i integrationsprogrammet vil øge motivationen og dermed jobchancerne.

Dertil kommer, at kommunerne skal hjælpe virksomhederne med administration i forbindelse med virksomhedsrettede tilbud og skal have rådgiveransvar over for virksomheder. Samtidig skal der være en øget indsats fra kommunernes virksomhedskonsulenter for at skabe det bedste match mellem flygtning og virksomhed.

Download materiale

9. juni 2017
Anbefalinger

Download Axcelfutures anbefalinger

9. juni 2017
Anbefalinger UK

Download Axcelfutures proposals

9. juni 2017
Rapport

Download Fulde rapport

9. juni 2017
Faktaark

Download Faktaark om flygtninge


Integrationsindikatoren 3. kvartal

Download Integrationsindikatoren 3. kvartal