”DER MAKKARONIFRESSER” KAN FORLÆNGE OPSVINGET

AF JENS HJARSBECH

I søndags gik italienerne til valgurnerne i skyggen af en økonomi med lav vækst og høj ledighed. Mange, navnlig unge, bliver desillusioneret over at bo i Italien, hvor de politiske løsninger lader vente på sig. Valget har fået mig til at tænke tilbage på mine tysktimer i folkeskolen, hvor vi læste historien ”Der Makkaronifresser”. Den handler om en italiener, der får arbejde i Tyskland, hvilket i begyndelsen giver anledning til kultursammenstød. Siden jeg læste ”der Makkaronifresser” er udenlandsk arbejdskraft blevet langt mere udbredt i både Danmark og Tyskland.

I Danmark er vi efterhånden helt afhængige af udenlandsk arbejdskraft. I øjeblikket arbejder næsten 210.000 udenlandske fuldtidspersoner i Danmark – tæt på det dobbelte af antallet af ledige. 135.000 af disse udenlandske kolleger er europæere. Der er navnlig mange polakker, tyskere, rumænere og svenskere. Samlet set udgør disse nationaliteter mere end en tredjedel af den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Problemet er bare, at de lande er begyndt at mangle arbejdskraften selv. Tyskland, som leverer 8 pct. af den udenlandske arbejdskraft i Danmark, har Europas tredje laveste ledighed. Polen, som leverer 13 pct., har den 9. laveste ledighed. Vi kan altså ikke forvente, at vi kan blive ved med at tiltrække medarbejdere fra disse lande.

Det er så her, ”Der Makkaronifresser” og hans sydeuropæiske naboer kommer ind i billedet. For Sydeuropa har stadig høj ledighed. 21 pct. i Grækenland, 17 i Spanien og 11 i Italien, og ungdomsledigheden er voldsom. I Italien broges billedet af, at ledigheden i nord er lav, mens den i syd er katastrofalt høj. Men selvom mange vender ryggen til støvlelandet, har kun knap 5.000 italienere fundet vej til det kolde Danmark. Medarbejdere fra Grækenland, Spanien og Italien udgør samlet set kun 4,4 pct. af den udenlandske arbejdskraft i Danmark.

Lige nu er flaskehalse på arbejdsmarkedet den største sten i skoen på det danske opsving. Vi kunne sagtens have gavn af flere kvalificerede italienere, grækere og spaniere, der ved, hvordan vi arbejder og lever i Europa. I Axcelfuture taler vi i øjeblikket med virksomheder om udenlandsk arbejdskraft, og en del virksomheder forventer at rekruttere mere fra udlandet fremover. Men vi hører også, at det kan være svært at få den rette, kvalificerede arbejdskraft til Danmark. Det kan gøre det nødvendigt for danske virksomheder at komme til arbejdskraften, og dermed investere og etablere sig i andre lande frem for Danmark.

I ”Der Makkaronifresser” ændrer tyskeren efterhånden holdning til sin italienske kollega, og de ender med at blive gode venner. Opfordringen til både virksomheder og politikere er at gøre det samme og gøre en proaktiv indsats i Sydeuropa, så vi bl.a. får flere kvalificerede europæere til Danmark. Det kan forlænge opsvinget.

Bragt i Finans