Strafskat på de risikovillige er ikke vejen til velstand
AF THOMAS BERNT HENRIKSEN
»Hvordan styrker vi Danmarks velstand?« spurgte Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, for få dage siden.
Det pynter, at en af Danmarks førende dagblade i valgets slutfase forsøger at fremtvinge en debat om, hvor pengene skal komme fra, i stedet for at følge sporet fra valgkampen indtil nu, hvor et bestemmende politisk flertal på tværs af de politiske fløje på forhånd har brugt størstedelen af det finanspolitiske råderum. Dermed er råderummet i debatten om, hvad vi skal leve af, også blevet indsnævret.
Det er ikke for sent i en valgkamp fattig på politisk substans at forsøge at rejse en diskussion om konkrete politiske udspil. Socialdemokratiets plan for at øge den økonomiske retfærdighed og dermed mindske uligheden er et eksempel.
Blæsten om aktieprogrammet i Nets har med sikkerhed givet Socialdemokratiet en fornemmelse af en vindersag, når det gælder deres plan. Så enkelt er det ikke. En af de helt centrale elementer i Socialdemokratiets plan for økonomisk retfærdighed er forslaget om at hæve aktieindkomstskatten fra 42 pct. til 45 pct. Forslaget vil udløse et provenu til statskassen på 0,6 mia. kr. svarende til en femtedel af den samlede plan på 2,9 mia. kr.
Socialdemokratiets måske kommende finansminister, Henrik Sass Larsen, har helt sikkert ret, hvis han mistænker erhvervslivets tænketank for at drømme om lavere aktie- og kapitalskatter. Men hvis man lægger de drømme til side, og ser på Socialdemokratiets forslag om at hæve aktieskatten med kedelige revisorbriller, er der flere helt grundlæggende udfordringer med forslaget:
Det er en tilsnigelse, når Socialdemokratiet skriver, at de blot vil rulle en lettelse af aktieskatten tilbage. Når aktieskatten blev forhøjet med forårspakke 2.0 i 2009 og kun for et par år, var årsagen, at Fogh-regeringen nedsatte selskabsskatten fra 28 pct. til 25 pct. I Danmark er logikken sådan, at marginalskatten på løn og aktieindkomst følges ad, og det sikrede Fogh ved at hæve aktieskatten midlertidigt.
Socialdemokratiets forslag vil indebære, at marginalskatten for en lille gruppe risikovillige investorer, som investerer i nye unge virksomheder, bliver højere end for topskatteydere. Socialdemokratiets forhøjelse af kapitalskatten vil sende marginalskatten på aktieindkomst op på 57,1 pct. sammenlignet med, at marginalskatten på løn i gennemsnit ligger på 55,8 pct. Et spørgsmål til Socialdemokratiet er derfor, hvorfor mennesker, som satser deres penge på at investere i nye virksomheder, skal betale mere i marginalskat end ministre eller departementschefer? Det ligner en strafskat.
Dansk princip
Det fører frem til det principielle spørgsmål, som er, hvorfor Socialdemokratiet vil bryde med et grundlæggende dansk princip om ensartet marginalbeskatning af forskellige typer indkomst, og hvorfor de har vendt ryggen til det arbejde, som de selv var med til at igangsætte, da de i SR-regeringen nedsatte arbejdet i Erhvervsbeskatningsudvalget. Målet med Erhvervsbeskatningsudvalget var netop at løse problemet med aktie- og kapitalbeskatning, fordi SR-regeringens produktivitetskommission med professor Peter Birch Sørensen i spidsen havde fundet ud af, at lønmodtagere fik mere ud af deres løn og formue end aktive ejere af virksomheder.
Debatten om aktieskat og vilkårene for at drive virksomhed samt at investere er af væsentlig samfundsøkonomisk betydning. Indtægterne fra aktieskatterne sendte i 2017 20,5 mia. kr. i statskassen årligt, og i forvejen har virksomhederne sendt langt over 50 mia. kr. i statskassen fra selskabsskatten. Måske Henrik Sass Larsen vil opfatte kritikken af socialdemokraternes forslag om at hæve aktieindkomstskatten som uretfærdig med henvisning til, at VLAK-regeringen ikke har gjort noget for at løse problemerne med aktie- og kapitalskatterne. Heri har Sass Larsen helt ret. For dansk erhvervsliv og for danske investorer er det nedslående, at problemerne med aktie- og kapitalskatterne ikke er løst under en borgerlig regering. I det mindste er vores kritik ikke usaglig. Der er brug for, at Socialdemokratiet som en bærende politisk kraft forsvarer grundlæggende skatteprincipper og sikrer investorer og virksomheder nogle vilkår, så de kan bidrage til at skabe velstand og jobs i Danmark. Desværre var det ikke det, valgkampen kom til at handle om, men der er heldigvis en dag efter grundlovsdag.
Læs Axcelfutures notat om Socialdemokratiets nye marginalskat