Den økonomiske genopretning er klaret – nu gælder det den åbne verdensorden, der i høj grad skabte den velstand
AF JENS HJARSBECH, CHEFØKONOM I AXCELFUTURE, JØRGEN HUNO RASMUSSEN, PROFESSIONELT BESTYRELSESMEDLEM OG CLAUS GRUBE, SENIOR FELLOW I AXCELFUTURE
Da coronakrisen for alvor ramte verden for mere end ét år siden, var der en frygt for, at pandemien var en gave til nationalister og protektionister. Nu er de sidste restriktioner i Danmark væk, og pilen peger i den rigtige retning for økonomien. Men spørgsmålet er, om pandemien har sat en stopper for det tæt forbundne globale samfund, som vi kender det.
Vi er gennem mange år blevet tættere forbundet med hinanden globalt ved, at vi handler mere med hinanden på tværs af grænser, og at vi investerer mere i andre landes virksomheder. Denne økonomiske forbundethed led et voldsomt knæk under coronakrisen. Både i Danmark og på globalt plan faldt handlen som andel af bnp. Samtidig blev der sat en kæp i hjulet for de globale investeringer i udenlandske virksomheder.
Kvalerne er ikke ovre
Den gode nyhed er dog, at vi igen handler med hinanden. Global varehandel har genvundet det tabte, om end vi stadig mangler at få tjenestehandlen tilbage på sporet. Selvom den globale handel har været hårdt ramt af coronakrisen, er der altså håb forude. Fortsatte punktvise nedlukninger i havne og distributionscentre kombineret med usædvanlig høj vareefterspørgsel giver dog fortsat store udfordringer i forsyningskæderne. Det har sat sig i voldsomme stigninger i fragtpriserne og varemangel i butikkerne – kvalerne er altså ikke overstået endnu.
Men vi er forbundet af andet og mere end bare strømme af varer og penge over grænser. Udvekslingen af menneskelige relationer og viden gennem f.eks. udenlandske studerende og arbejdstagere blev endnu hårdere ramt af pandemien, for den forudsætter, at vi kan møde hinanden på tværs af grænser. En verden af lukkede grænser og rejserestriktioner umuliggør netop dette, og selvom møder på Teams og Zoom har holdt kommunikationslinjerne åbne, har vi nok alle savnet det fysiske møde med andre mennesker.
I både Danmark og udlandet er andelen af beskæftigelsen, der udgøres af udenlandske arbejdstagere, faldet under coronakrisen. I Danmark har vi heldigvis fået mange af de udenlandske hænder og hoveder tilbage, men på globalt plan har vi stadig til gode at se en genopretning af den udenlandske arbejdskraft. Ud over, at det giver problemer hos virksomhederne, betyder det også noget for verdens fattige familier, der er afhængige af indkomsten fra arbejde i fremmede lande. Det ses desværre tydeligt ved et kraftigt fald i de internationale pengeoverførsler.
Udveksling af viden
Pandemien har også været en kraftig bremse på unges muligheder for at studere i udlandet. Den vigtige udveksling af viden og bekendtskaber på tværs af grænser for vores unge studerende har været sat på bero, og andelen af danske universitetsstuderende, der enten studerede i udlandet, eller var udlændinge på danske universiteter, faldt kraftigt i 2020.
Vi står nu på usikker grund. Kan vi forvente, at den globale udveksling af varer, tjenester, relationer og idéer kommer tilbage på sporet? Der er fremgang at spore, og meget vil genoprettes i takt med at vaccinerne udrulles globalt, og rejserestriktioner opløses. Men globaliseringen havde trange kår allerede før coronakrisen. Derfor skal alle gode kræfter sættes ind på at undgå, at krisen bliver en gave til nationalisterne. For global samhandel har trukket millioner af mennesker ud af fattigdom verden over. I Danmark er mere end 800.000 arbejdspladser knyttet til eksport, og både importen og eksporten svarer i kroner og øre til ca. halvdelen af vores bnp.
Danmark som bannerfører
Kampen vindes ikke uden en indsats. Handelskrigen mellem USA og Kina er ikke slut, Kinas statskapitalistiske ageren bliver mere og mere aggressiv, og Joe Biden har ikke lagt America First helt på hylden – det kaldes bare Buy American. I Europa ser vi også visse steder, at den åbne liberale samfundsmodel vendes ryggen, og demokratiske og menneskelige rettigheder er under pres.
Vi har derfor i den grad brug for, at vi i Danmark selv melder os på banen som bannerfører for det åbne, liberale samfund med fokus på internationale samarbejder. Det kræver f.eks. en udenrigspolitik, der går positivt og helhjertet til EU. Og det kræver også, at udenlandske studerende bydes velkommen frem for at reducere deres muligheder for at studere i Danmark ved at begrænse de engelsksprogede studiepladser. Det er hverken i danske virksomheder eller den danske statskasses interesse.
På overordnet plan er vi økonomisk igennem krisen, og vores velstand er genoprettet. Nu gælder det en genopretning af den åbne verdensorden, der i høj grad har skabt den velstand.
Bragt i Børsen