ANALYSE: SUPERSYGEHUSENE HAR NU KOSTET 9,4 MIA. KR. MERE END VENTET

Supersygehus-byggerierne i Danmark er blevet langt dyrere end planlagt. Ifølge Axcelfutures nye opgørelse har meromkostningerne ramt 9,4 milliarder kroner - en stigning på 1,4 mia. kr. siden vores sidste opgørelse i november 2022.

Overskridelserne skyldes budgetoverskridelser, kvalitetsforringelser og forsinkelser, hvor hele fem af de seks sygehuse ikke står klar til tiden. Dette har haft markante samfundsøkonomiske omkostninger, og det er tydeligt, at noget i processen ikke har været optimalt. Værst ser det ud for Nyt Aalborg Universitetshospital, der står med en meromkostning på 2,7 mia. kr. - svarende til 64 pct. af det oprindelige budget.

Byggeriet af supersygehusene har altså været stærkt utilfredsstillende og har kostet samfundet langt flere penge end planlagt. De store budgetoverskridelser og forsinkelser har haft markante samfundsøkonomiske omkostninger, og det er tydeligt, at noget i processen ikke har været optimalt.

Marts 2023