CORONAVIRUS RAMMER OPLEVELSESØKONOMIEN HÅRDT
Corona-krisen bliver desværre ved med at udvikle sig, og udover de menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser kommer det til at gøre ondt på mange virksomheder og deres ansatte. En af de brancher, der rammes hårdt, er oplevelsesindustrien. For når vi ikke tør eller må gå til koncerter, fodbold, på restaurant osv., så betyder det et meget brat fald i omsætningen hos disse virksomheder. Og det giver afledte effekter til andre brancher, for der skal jo leveres mindre mad til restauranter, gøres mindre rent, laves færre reklamer osv. Hele økonomien rammes altså, når nogle brancher gør. Axcelfuture giver her nogle bud på de potentielle økonomiske konsekvenser af chokket til oplevelsesøkonomien.