DANSKE VIRKSOMHEDER INVESTERER MINDRE I KINA OG MERE I RESTEN AF ASIEN


Siden coronapandemiens begyndelse har der været snak om en forestående ”nearshoring”, hvor europæiske og danske virksomheder trækker produktion hjem til hjemlandet eller nære europæiske lande. Bevægelser i danske virksomheders direkte investeringer i udlandet (FDI) frem til og med 3. kvartal i år viser dog ingen tegn på nearshoring.

Axcelfutures opgørelse af FDI-strømmene viser, at danske virksomheder det seneste år har trukket investeringer ud af EU, mens investeringerne er øget i Amerika og Asien. Det viser sig dog, at de danske virksomheder er begyndt at reducere engagementet i Kina, mens det øges i andre asiatiske lande.

Denne analyse peger på en tendens blandt danske virksomheder, nemlig en “China plus one” strategi, hvor vestlige virksomheder gør sig mindre afhængige af Kina som enkelt marked eller afgørende led i værdikæden ved at investere i andre dele af Asien.

December 2022