ER GRØN INDENRIGSFLYVNING I 2030 EN GOD IDE?
Flyvning udgør ca. 3 pct. af hele verdens klimabelastning, så det giver god mening at gøre en stor indsats for at nedbringe udledningen af den skadelige CO2.
I princippet gav det derfor god mening, da Mette Frederiksen i sin nytårstale proklamerede, at dansk indenrigsflyvning skal være helt grøn i 2030, og at de første grønne flyafgange skulle finde sted allerede i 2025.
Axcelfuture har set nærmere på om det fortsat er en god ide, og når frem til, at det næppe er tilfældet.
Tanken var, at det i første omgang skulle ske ved at bruge naturgas som udgangspunkt, hvilket teknisk er inden for rækkevidde i modsætning til jetfuel lavet på grøn brint fra elektrolyse.
Lige nu tyder alt dog på, at alt tilgængelig naturgas skal bruges til virksomheder og husholdninger, og derfor giver det ikke længere mening at tale om at vi skal kunne flyve grønt allerede i 2025. Alternativet, som er jetfuel lavet på grøn brint er nemlig fortsat i en udviklingsfase, og det er helt urealistisk, at det kan være kommercielt bæredygtigt at anvende allerede i 2025. Vi er helt afhængige af internationale samarbejder, og internationale giganter som Shell, BASF og andre er dybt involveret i udviklingen – Danmark kan bidrage, men kommer ikke i mål uden internationalt samarbejde.
Uanset hvad bliver det dyrere at flyve grønt, og derfor anbefaler vi en dansk afgift på flyvning i stil med, hvad vores nabolande har indført, der kan gå til udvikling af grøn jetfuel i et partnerskab mellem staten, private energiselskaber og luftfartbranchen. Altså en form for innovationsudbud.
August 2022