KLARHED I TÅGEN: VI HAR KORTLAGT CSRD-VIRKSOMHEDERNE

Et notat til danske virksomheder

EU Kommissionens vedtagelse af de nye lovkrav om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD, har gjort det helt afgørende at forstå omfanget af de nye regler. Selvom loven om CSRD først forventes vedtaget til sommer (2024), skal cirka 80 større virksomheder rapportere efter de nye omfattende krav til ESG-rapportering fra regnskabsåret 2024. Det har konsekvenser for virksomheder, for der følger mange nye opgaver med CSRD: nye former for data skal indsamles (mere end +1000 datapunkter), nye regnskabsstandarder skal anvendes og en godkendt bæredygtighedsrevisor skal vælges på generalforsamlingerne.

Om notatet, skriver Finans:

”Tænketanken Axcelfuture har udarbejdet en liste over de virksomheder, der er omfattet af EU’s nye krav til bæredygtighedsrapportering. Men den er muligvis ikke intakt. De danske myndigheder har nemlig ifølge Axcelfuture ikke det fulde overblik over de berørte selskaber.”

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for den nye lovgivning, og den kan ikke bekræfte, hvorvidt ikke-børsnoterede finansielle selskaber som f.eks. Nykredit og PFA også er omfattet allerede næste år.

Det er problematisk, mener Joachim Sperling, der er direktør i Axcelfuture.”

Det skaber forvirring blandt virksomhederne, når der er uklarhed omkring hvorvidt man er omfattet allerede fra 2024 eller ej. Vi er nødt til at skabe klarhed og hjælpe danske virksomheder med at forstå omfanget.