SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER AF SOLCELLER OG BATTERILAGRING I HUSSTANDE

Regeringen planlægger efter, at vi om godt 10 år skal have ottedoblet kapaciteten af solceller. Det er meget ambitiøst, og hverken fornuftigt eller realistisk. Allerede i dag udfordres økonomien i solcelleprojekter på tværs af Europa af lave eller negative elpriser, når solen skinner.

Vi vurderer investeringen i solceller og batterier for husstande ud fra både et privatøkonomisk og samfundsøkonomisk perspektiv. Og det er ikke det samme. Hvor investeringen i dag typisk er fornuftig for husstanden, så kan den være dyr for samfundet. Den største besparelse for husstanden kommer ved, at man ikke betaler en elafgift af den strøm man selv producerer - og derved går staten glip af et stort skatteprovenu, der bruges til at finansiere velfærdsstaten. Solenergiproduktion har derudover eksterne samfundsøkonomiske omkostninger for resten af elnettets brugere. Hvis elpriserne for solcellestrømmen forsætter falder mere i fremtiden, så bliver investeringen kun dårligere.

Det vil være fornuftigt i højere grad at have et politisk fokus på at fremme energilagring frem for solceller. Udbredes decentral energilagring, så kan elnettet aflastes i kogespidsen, hvor belastningen er størst – det giver en samfundsøkonomisk gevinst. Med energilagring kan man flytte strømmen, der produceres med billige vejrafhængige energikilder til tidspunkter, hvor hverken solen skinner eller vinden blæser. Når energilagring giver en bedre anvendelse af den grønne strøm, og aflaster elnettet, så bliver den grønne omstilling billigere.