ANALYSE: DANMARK HAR BRUG FOR EN VE-FORVALTNINGSREFORM

Den grønne omstilling kræver en firdobling af vores VE-produktion – sol og vind – i de næste 10-15 år. Men det lader sig ikke gøre med de regler vi har i dag. Mange VE-projekter tager mere end 10 år på grund af et alt for tungt bureaukrati, og en del projekter stoppes af klager, efter at der har været arbejdet med dem i mange år.

Løsningen er slet ikke at være ligeglad med naturen. Men vi skal have et mere effektivt system til at forene klima- og naturhensynene. Og det har Axcelfuture udarbejdet 9 konkrete forslag til.

Målet er at halvere den samlede tid, som de store projekter tager, fra 10 til 5 år.