KRONIK: VIRKSOMHEDERNE MANGLER KAPITAL
AF JOACHIM SPERLING & MARTIN THELLE
Erhvervsinvesteringerne har ligget alt for lavt i snart 20 kvartaler. Det er en historisk nedtur
Svage økonomiske konjunkturer er en væsentlig forklaring på, at erhvervsinvesteringerne ligger historisk lavt, som også Jesper Rangvid påpeger i Børsens kronik 23. maj. Når der er ledig kapacitet i økonomien, har virksomhederne kun ringe tilskyndelse til at investere i fremtiden. I Jesper Rangvids kronik kan man i øvrigt læse, at han på den ene side ikke synes, vi har en investeringskrise – men at han på den anden side anerkender, at vi har et problem med, at hverken virksomheder eller individer bruger penge. Det er afgørende, at der er enighed om diagnosen, for netop nu er politikerne på Christiansborg i fuld gang med at forhandle om en ny vækstpakke, der skal bidrage til, at dansk økonomi igen kan vokse. Det er i den forbindelse afgørende at forstå, at vi ikke har en kreditkrise, men at der mangler egenkapital i rigtig mange små virksomheder. Det har Axcelfuture dokumenteret på baggrund af et meget grundigt analysearbejde. Det tror vi også, Jesper Rangvid – på trods af hans kronik - vil være enig i. Erhvervsinvesteringerne har ligget alt for lavt i snart 20 kvartaler. Det er en historisk nedtur. Navnlig er mindre og mellemstore virksomheder holdt op med at investere, og det gør dem mindre innovative og omstillingsparate, fordi de ikke kan udvikle deres produktionsapparat. Det er et problem, når mere end to tredjedele af beskæftigelsen ligger i virksomheder med under 100 ansatte. Her ligger måske den væsentligste årsag til, at vi i Danmark har meget lav vækst. Det er indlysende, at virksomhederne ikke kan hives ud af investeringskrisen ved hjælp af konjunkturpolitik. I bund og grund har vi brug for et internationalt opsving for at komme ud af krisen.
Ikke læne sig tilbage
Spørgsmålet er bare, om vi i Danmark så blot skal læne os tilbage, eller om vi i stedet skal se på, hvordan vi kan fjerne eventuelle strukturelle barrierer, der bidrager til at virksomhederne har svært ved at investere. Axcelfuture har peget på, at mindre og mellemstore virksomheder er mindre solide end store virksomheder, og at det i sig selv gør det vanskeligt at fremskaffe kapital. Hvem vil låne penge ud til virksomheder, der på papiret ikke er kreditværdige? Faktisk er svenske virksomheder i samme størrelsessegment klart mere solide, og det indikerer, at vi i Danmark har et strukturelt problem. Det er også et faktum, at danskernes formue i meget stort omfang er bundet i bolig og pension, og at vi har en af de største pensionsformuer i verden målt i forhold til bnp. Danskernes pensionsformue er stort set på størrelse med den norske oliefond. Det giver pensionssektoren en særlig rolle i forhold til at investere i mindre danske virksomheder, for der er næppe udenlandske investorer, der vil udnytte den mulighed. Imidlertid ligger sektorens investeringer i ikke-børsnoterede danske selskaber kun på ca. 0,7 pct. af de samlede investeringer. For man vil helst investere i store virksomheder med professionelle rapporteringssystemer – der måske senere hen kan børsnoteres – i store kapitalfonde – der kan levere et garanteret højt afkast – eller i byggeri, vindmøller og OPP-projekter, der leverer lave, men stabile afkast. Forståeligt, men ærgerligt for væksten i Danmark. De små virksomheder kan nemlig levere endog meget høje afkast, men udfordringen består i at vælge de rigtige, og det kan pensionssektoren ikke selv gøre. Det kræver en form for fondskonstruktion, hvor eksperter i virksomhedsledelse, finansiering og strategi kan bidrage til at få virksomhederne bragt ud af dødvandet. Der er brug for både kompetence og kapital. Men der er også brug for, at nogen samler handsken op og fokuserer på de små virksomheder, som et muligt investeringsområde. Det er en indlysende dårlig idé at vride armen om på pensionssektoren og tvinge dem til at investere i de små virksomheder. Men det vil være en fordel for både virksomheder og pensionsopsparerne, hvis der bliver skabt bedre tilskyndelser til at gå den vej.
BEDRE TILSKYNDELSER
Det kan ske ved at sænke PAL-skatten for investeringer i små virksomheder, ved at øge transparensen, så man bedre kan se forskel på sunde og usunde virksomheder eller ved at gøre virksomheder mindre udsatte, når de er konkurstruede – simpelthen ved at beskytte virksomheden mere end dens kreditorer – hvad vi er mindre gode til i Danmark i forhold til andre lande. Vi kan også gennem skatteincitamenter gør det nemmere for almindelige danskere at investere direkte i virksomheder. Det er en større buket af løsninger, der er brug for. Der er således nok at tage fat på, når politikerne skal blive enige om den endelige udformning af vækstpakken og for den kommende erhvervsskattekommission. Det handler om gøre det attraktivt at investere i danske innovative vækstvirksomheder, der kan skabe fremtidens danske arbejdspladser i en verden med global konkurrence.
Bragt i Børsen