ERHVERSSKAT TRÆNGER TIL EFTERSYN

 

AF JOACHIM SPERLING

Ofte bliver regeringsudvalg og kommissioner beskyldt for at være syltekrukker, men hvad angår det nyligt nedsatte erhvervsbeskatningsudvalg, som er en udløber af Vækstpakken, tyder meget på, at regeringen har ramt plet. her er virkelig et område, som trænger til et gennegribende eftersyn, for dansk erhvervsbeskatning er igennem årene knopskudt i et hastigt tempo, og reglerne er efterhånden dybt komplicerede.

Derfor bør udvalget fremskaffe et samlet overblik over de mange skatter og deres indvirkning på den økonomiske vækst og erhvervsklimaet, for en af grundene til, at vi savner vækst i Danmark, er, at mindre og vækstorienterede virksomheder ikke vokser hurtigt nok. Vi ved positivt, at skattesystemet er en af årsagerne.

Det forlyder, at der er afsat 1 mia. til at lette skatterne for entreprenører, og det er meget positivt.

For ud over at erhvervsbeskatningssystemet er blevet stadigt mere komplekst, har Danmark også sat verdensrekord i beskatning af ejerledere, og det er næppe holdbart.

Skal udvalgets arbejde virkelig gøre en forskel, må udvalget nærstudere udviklingen i nabolande som Sverige og Storbritannien, hvor man i disse år gør en betydelig indsats for at lette livet for nye og vækstorienterede virksomheder ved hjælp af skattesystemet.

Der er et stort ressourcespild

Et mere enkelt system vil have mange fordele.

Reglerne bliver ændret meget hyppigt, og det svækker investeringsklimaet, bl.a. fordi udenlandske investorer har svært ved at gennemskue systemet.

Investorerne kan med rette frygte, at de skattemæssige rammer bliver ændret undervejs i et investeringsforløb, og det kan få dem til at se andre steder hen.

Af samme årsag har skatteeksperter, som typisk er advokater og revisorer, kronede dage, for uden deres hjælp kan virksomheder og investorer ikke gardere sig mod de talrige regelændringer. Men den slags ekspertise er lang fra billig, og danske virksomheder bruger hvert år store summer på skatterådgivning. Det er et meget stort spild af ressourcer, og mange skatterådgivere kan på trods af de gode penge de tjener godt selv se, at der kæmpes en skyttegravskrig, som ikke fører nogen vegne.

Erhvervsfolk bør inddrages

Det bør udvalget have med i sine betragtninger, når arbejdet sættes i gang.

Det er helt i orden, at det bemandes med de embedsfolk, der selv har været med til at udforme systemet, men nytænkning kræver, at andre kompetencer udefra inddrages i arbejdet.

Derfor bør udvalget trække på nogle af de erhvervsfolk, som selv oplever skattesystemets indvirkning hver dag, men som Skats folk måske i et vist omfang opfatter som deres modpart.

De vil kunne bidrage til at skabe et system med en mere smidig sagsgang, hvilket også kan føre til en mere vækstorienteret skattepolitik.

Et bedre samarbejde mellem Skat og virksomhederne kan derved blive til et særdeles konstruktivt udbytte af vækstpakken.

Bragt i Børsen