INDUSTRIEN SKAL REDDE YDEROMRÅDER

AF JOACHIM SPERLING

Danmark er et af de lande, der har oplevet den største bevægelse fra land til by de senere år. Det ændrer selv Apples store investering i et datacenter i Foulum ikke meget på.

I landdistrikter er der blevet 5 procent færre indbyggere de seneste 5 år, mens der i byerne er kommet næsten 8 procent flere til.

København alene vokser med 10.000 nye indbyggere hvert år. Det presser boligpriserne op, mens mange huse i landområder er usælgelige. Senest har et vindmøllefirma opkøbt et helt forladt byområde til at opsætte vindmøller. Det er en udvikling, der rejser mindst to spørgsmål: Vil udviklingen fortsætte? Og er det overhovedet et problem? Lad os starte med det første spørgsmål, der hænger tæt sammen med, hvor arbejdspladserne vil opstå fremover. Problemet for Udkantsdanmark er ikke blot, at landbruget har mistet 50.000 arbejdspladser de seneste 20 år, og at mange af de nye jobs i landbruget besættes af østarbejdere.

Landbruget er præget af dårlige lønninger og få udviklingsmuligheder. Desuden har fremstillingsbranchen haft en massiv tilbagegang siden 2008, og det har navnlig gjort ondt i Jylland, hvor erhvervet har fyldt meget. Når arbejdspladserne forsvinder, bliver det sværere at drive skoler og kulturinstitutioner, og så bliver områderne endnu mere uinteressante for ressourcestærke familier.

Siden 2010 er beskæftigelsen i fremstilling stagneret, fordi Danmark har formået at genoprette sin konkurrenceevne som en positiv bieffekt af finanskrisen.

Men problemet er, at navnlig de mindre virksomheder ikke investerer nok i fremtiden.

Det betyder, at de på sigt vil blive udkonkurreret af billigere og dygtigere konkurrenter, for uden investeringer bliver virksomhederne mindre produktive. Men der er god grund til at se på de positive eksempler. En virkelig mønsterbryder er Danfoss, der har ca. 25 procent af sine ansatte i Danmark, selv om 98 procent af omsætningen ligger udenlands.

Danfoss udlægger i høj grad produktion til andre lande, enten fordi det er billigere eller for at være tæt på kunderne. Men Danfoss har også truffet et valg om at producere i Danmark på trods af beliggenheden på Als. Og det kan oven i købet svare sig. Men hvordan det, når danske lønninger jo stadig er ret høje sammenlignet med Polens og Kinas. Danfoss’ trylleformel er at nedbringe lønnens andel af de samlede omkostninger betragteligt gennem målrettede investeringer. Danfoss har en forholdsvis kompliceret produktion, hvor det er oplagt at automatisere, og det har bidraget til, at produktiviteten på virksomheden er tårnhøj.

Men kan man overføre disse erfaringer til de mange andre virksomheder i Udkantsdanmark? Hvorfor kan de ikke også automatisere deres produktion og dermed bevare produktionsarbejdspladser? Det er der flere årsager til. En del produktion lader sig ikke så let automatisere, og dernæst er der desværre mange mindre virksomheder, som ikke har økonomisk råderum til at gennemføre større investeringer - selv om det vil være rentabelt. Disse virksomheder risikerer at blive kvalt, hvis ikke de kommer tilbage på investeringssporet.

Desværre tyder intet på, at det sker foreløbig. Trods ultralave renter og en del risikovillig kapital bliver der fortsat ikke investeret nok i mindre og mellemstore virksomheder, og det bringer os frem til det andet spørgsmål. Er der overhovedet et problem? Er det ikke fint at få flere servicejobs i byerne til gengæld for færre fremstillingsjobs på landet? En ting er de følelser, der knytter sig til ideen om, at vores landområder er beboet. Noget andet er, at de velfungerende virksomheder, der ligger i områder, trues af masseudvandring, fordi andre virksomheder er lukningstruede. Det vil på sigt også underminere dem.

Hvad er de økonomiske konsekvenser af denne omfattende ændring af branchernes sammensætning? Her er problemet, at de fleste nye servicejobs, der opstår i byområderne, har en lavere aflønning end de gamle fremstillingsjobs, der forsvinder. Netop den udvikling er en af årsagerne til, at økonomien står i stampe.

Hvad er fremtidsperspektiverne? Det er især Syddanmark og Midtjylland, der vil blive hårdt ramt, hvis udviklingen fortsætter som hidtil, for de vil tilsammen miste 50.000 fremstillingsjobs i løbet af de næste 5 år, hvis ikke konjunkturerne ændrer sig og effekten af regeringens reformer slår igennem. Den største procentvise nedgang ventes i Region Sjælland, som står til at miste 11.000 fremstillingsjobs frem mod 2020.

Det er en skræmmende udvikling for en region, der i forvejen er hårdt ramt. Der er derfor grund til at se på, hvordan vi kan bevare velfungerende fremstillingsvirksomheder i de områder af Danmark, der er truet af vandringen fra land til by.