GRÆNSE FOR AKTIESPAREKONTO SKAL VÆRE OVER 50.000 KR.

 

AF JENS HJARSBECH

Aktiesparekontoen risikerer at blive ligegyldig, fordi et politisk flertal vil begrænse den til 50.000 kr. Argumentet om, at kontoen vil skabe øget ulighed, er derved ved at trumfe håbet om, at vi kan opnå en bedre kapitalformidling til små og mellemstore danske virksomheder.

Det er en skam, for det er i høj grad private, der investerer i SMV-aktierne. Også relativt mere end institutionelle investorer og langt mere end udenlandske investorer, der næsten kun er i de store aktier.

Faktisk viser det sig, at 21 pct. af mid-cap-aktier og 29 pct. af small cap-aktier holdes af private. Det er aktier købt enten direkte eller gennem f.eks. børneopsparinger, men ikke gennem firmapensionsordninger eller investeringsforeninger.

Med andre ord er private allerede i dag afgørende for at tilføre små og mellemstore virksomheder kapital gennem børsen. Så det giver god mening at se mod private investorer, hvis vi skal tilføre virksomhederne mere risikovillig kapital. Og her kan en aktiesparekonto gøre en forskel.

Kontoen tilskynder nemlig til at tage mere risiko end normalt, da man ikke bliver brandbeskattet af en enkelt meget stor gevinst. Omvendt er det usikkert, om det vil være en fordel at investere i store, forholdsvist stabile aktier gennem kontoen, da det kræver et vist afkast, før det skattemæssigt kan betale sig.

Derfor vil kontoen tilskynde til at investere mere i risikable aktier, hvilket normalt vil sige små eller mellemstore aktier. Og så vil de private investorer i mindre omfang lade sig begrænse af progressionsgrænsernes snærende bånd, som vi ved afholder mange fra at realisere gevinster, når de nærmer sig den høje aktiebeskatning.

Private kan støtte virksomheder

Men vil det så ikke bare være en skattelettelse til de rige, der i forvejen ejer aktier? Nej, ikke kun. Ifølge Danmarks Statistiks formuestatistik havde mere end 70 pct. af danske familier over 100.000 kr. stående frit tilgængeligt i banken i 2015.

Siden da er indlånet steget ganske meget, så det tal er helt sikkert højere i dag.

Rigtigt mange danskere har altså en del frie midler, som for en stor dels vedkommende samler støv i banken til 0 pct. i rente. Nogle af disse midler kunne aktiveres gennem en aktiesparekonto. Dertil kommer individuelle pensionsordninger, der for manges vedkommende administreres af pensionskasser, som i meget mindre grad investerer i små og mellemstore virksomheder. Får vi en ordning med et klart højere loft, vil flere sandsynligvis sætte midler i SMV-aktier og dermed være med til at løse problemet for virksomhederne.

Men for at det virkeligt skal batte, skal grænsen ikke være 50.000 kr. For så er der en risiko for, at kompleksiteten overstiger den potentielle gevinst for den enkelte. Sverige har en succesfuld aktiesparekonto uden grænse, men mindre kan gøre det.

Et kompromis kunne være at kombinere en høj grænse med en målretning af kontoen mod SMV-aktier. Så kan den potentielle gevinst stadig være høj, trods den endnu højere kompleksitet. Samtidig er det ikke bare en skattelettelse til dem, der i forvejen ejer mange C20-aktier.

Lad os under alle omstændigheder fokusere på, at en aktiesparekonto kan være med til at løse et problem. Det kræver bare en grænse et godt stykke over 50.000 kr.

Bragt i Børsen