UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SIKRER FESTEN I DANSK ØKONOMI
AF JOACHIM SPERLING
Det er ikke blot i den konjunkturfølsomme byggebranche, vi hører om mangel på arbejdskraft, for der mangler IT-folk, og senest også lastbilschauffører. Den store frygt er, at det hele koger over, og at virksomhederne taber ordrer.
Hvordan undgår vi det? Vi har flere håndtag at dreje på, der kan øge arbejdsudbuddet i en tid med meget lav arbejdsløshed.
Vi kan sænke skatten og derved få folk til at arbejde mere. Intet tyder på, at vi kommer ret langt ned ad den vej i det nuværende politiske klima. Vi kan også få flere danskere ind i arbejdsstyrken.
S-formand Mette Frederiksens opfordring til at lade bachelorer indtræde på arbejdsmarkedet er derfor fornuftig, fordi vi i øjeblikket overuddanner akademikere i massivt omfang, hvilket er ekstra uhensigtsmæssigt, når vi samtidig mangler arbejdskraft. Vi kan også få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet, men heller ikke det ser der ud til at være bred politisk opbakning til.
Heldigvis kan vi kigge mod udlandet. Allerede nu er næsten hver tiende beskæftigede lønmodtager en udlænding, og tallet har været stigende over en årrække.
Vi har nu 200.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge, som lukker hullerne, når arbejdsmarkedet er ved at koge over, og som i et vist omfang rejser hjem, når det går den anden vej. Udlændinge stabiliserer derved dansk økonomi, og det er en medvirkende årsag til, at vi ikke har høj løninflation, selv om ledigheden er lav.
Den stærke danske økonomi har øget antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med næsten 120.000 personer de seneste fire år. Af dem har 52.000 udenlandsk statsborgerskab. Med stigende mangel på arbejdskraft i mange brancher er udenlandsk arbejdskraft nødvendig for danske virksomheder.
Det gælder ikke kun praktiske opgaver inden for service, byggeri og transport. Nej, vi har også rigtigt mange højt kvalificerede udlændinge, som skæpper godt i statskassen.
Langt hovedparten af den udenlandske arbejdskraft er EU-borgere, og det viser, at det er en kæmpe gevinst for Danmark, at vi er en del af det indre marked, hvor arbejdskraften frit kan vandre mellem medlemslandene. De vesteuropæiske lande har betalt en pris for at få de østeuropæiske lande med i EU, men der er også betydelige fordele bl.a. i form af et mere fleksibelt og integreret europæisk arbejdsmarked.
Spørgsmålet er, hvad der politisk kan gøres for at fremme tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Det er positivt, at regeringen vil arbejde for at udvide forskerordningen fra fem til syv år, så kloge mennesker ikke skal forlade landet i utide.
Man burde dog også se på den såkaldte beløbsgrænse for arbejdskraft fra lande uden for EU. Den ligger i øjeblikket på 408.000 kr. i årlig indkomst, og det er langt mere, end man behøver for at kunne klare sig i Danmark. Hvorfor ikke sænke grænsen, så virksomhederne får adgang til mere kvalificeret arbejdskraft?
Så her følger dilemmaet til de politikere, der vil arbejde for at fortsætte festen i dansk økonomi:
Hvis man ikke ønsker flere reformer, der øger arbejdsudbuddet, må man arbejde for, at flere udlændinge kommer til Danmark.
Hvis man omvendt ikke ønsker flere udlændinge, må man arbejde for at øge arbejdsudbuddet blandt danske statsborgere.
Gør vi begge dele, forlænger vi festen endnu mere. Gør vi ingen af delene, kan opsvinget hurtigt give os tømmermænd.
Bragt i Berlingske Business