NYT FINANSIELT LANDKORT: KØBENHAVNS STORE CHANCE EFTER BREXIT
AF JOACHIM SPERLING
I slutningen af september rejser en større delegation danskere med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen til London. Baggrunden er, at briterne har valgt at forlade EU senest med udgangen af marts 2019, og det vil ændre det finansielle landkort i Europa. Også på andre områder får Brexit betydning, men det finansielle område er meget mobilt og internationaliseret, og derfor er et protektionistisk tiltag som Brexit til stor skade for Storbritannien og London.
Der, hvor effekten vil være størst, er for de virksomheder, hvor London fungerer som brohoved for forretninger i EU. Det gælder eksempelvis investeringsbanker, forsikringsselskaber og kapitalforvaltere. De er tvunget til at flytte en del af deres aktiviteter for ikke at komme i karambolage med reglerne for EUs Indre Marked, som briterne sandsynligvis træder ud af. I stedet for at vente og se reagerer mange finansielle virksomheder allerede nu for at minimere risici.
Allerede nu står det klart, at Barclays flytter til Dublin, HSBC til Paris, og Goldman Sachs og UBS rykker aktiviteter til Frankfurt. København kan håbe på at tiltrække nicheaktiviteter inden for kapitalforvaltning og fintech, hvor vi i forvejen står stærkt.
Brexit bliver en dyr omgang – navnlig for London, hvor det vurderes, at ca. 22 pct. af byens BNP kommer fra den finansielle sektor. Hver gang 1.000 højtlønnede finansfolk forlader byen, mister man et sted mellem 500 mio. og en mia. kroner i skatteindtægter. Hertil kommer, at finansfolk lægger mange penge på restauranter og i butikker, til huskøb og diverse tjenester. Flugten fra London har navnlig gavnet Frankfurt, hvor huspriserne har fået et ordentligt nøk op.
Det er forholdsvis let at flytte finansarbejdspladser, og med personerne følger ikke bare skatteindtægter, men i mange tilfælde også de penge, som de forvalter. Det ligner et nulsumsspil, hvor briternes tab giver tilsvarende gevinster i andre lande.
I de værste skrækscenarier er det vurderet, at op til 100.000 finansfolk vil forlade Storbritannien. Det vil svække London, selv om byen fortsat vil være et af verdens førende finanscentre.
Det mest interessante område for Danmark er kapitalforvaltning, som er en dansk styrkeposition på grund af vores store pensionsformue på ca. 4.000 mia. kroner.
De penge skal placeres, og en hel del ligger i London, hvor ca. 45 pct. af den globale kapitalforvaltning er placeret – et svimlende beløb, der svarer til ca. 35 gange Danmarks BNP. Men en fjerdedel af disse penge forvaltes på vegne af institutioner fra det øvrige EU, og derfor vil der ud over personer i massivt omfang også rykke kapital ud af London.
Hvad er Københavns chancer i dette spil? I de officielle opgørelser er København langt nede på listen målt på finansiel kraft, men på de bløde værdier står vi stærkt.
De fleste mennesker – inklusive finansfolk – vil gerne bo i en by med rimelige huspriser, gode internationale skoler og korte transporttider. Og da vi derudover også nu markerer os med nyskabende arkitektur og gastronomi i verdensklasse, er vi attraktive på et helt andet niveau end tidligere.
København tabte ganske vist slaget om Nordea, da vi ikke er med i bankunionen, men når det drejer sig om de mere specialiserede aktiviteter inden for kapitalforvaltning og fintech, spiller det en mindre rolle. Derfor er der grund til at tro på, at den danske delegation ikke kommer tomhændet hjem fra London trods et langt sejt træk.
Bragt i Berlingske Business