KRONIK: UDEN SERVICE-PROTEKTIONISME BLIVER VI RIGERE

AF JENS HJARSBECH

Danmark ændrer sig hele tiden. Det, vi levede af i går, er ikke det, vi lever af i dag. For 50 år siden var vi en udpræget produktionsøkonomi, hvor knap halvdelen af de private arbejdstimer lå enten i industrien eller landbruget. I dag fylder landbrug, skovbrug og fiskeri kun 3 pct., og industrien fylder 15 pct. De helt store vindere er servicebrancherne, der er gået fra 45 pct. i 1966 til 70 pct. i dag.

Brancheforskydningerne sker, fordi vi i stigende grad efterspørger tjenester frem for goder. Vi spiser f.eks. mere på restaurant og sover mere på hotel, hvilket har resulteret i en forøgelse af beskæftigelsen i de brancher på 50 pct. de seneste 50 år. Også virksomheder efterspørger mere service af andre virksomheder, når rengøringen på kontoret foretages af ISS eller andre, og når de nye medarbejdere findes hos vikarbureauerne. Det har resulteret i en næsten firedobling af beskæftigelsen inden for virksomhedsrettet service. Men industribeskæftigelsen er også faldet, fordi mange fysiske goder produceres billigere i udlandet, så det ikke kan betale sig at producere dem i Danmark.

Velstandsudvikling på spil

På sin vis er brancheforskydningerne et sundhedstegn. Vi tager på flere restaurantbesøg, fordi vi har fået bedre råd til at spise ude, og virksomhederne koncentrerer sig om at gøre det, de er gode til, og lader andre virksomheder om f.eks. rengøringen, fordi de er bedre til det. Men ser vi fremad, vil fortsatte brancheforskydninger påvirke vores fremtidige velstand. For velstandsudviklingen afhænger i sidste ende af, hvor meget produktiviteten stiger - altså hvor meget mere værdi vi skaber pr. arbejdstime næste år ift. i år. Servicebrancherne har som helhed gennem de sidste 20 år har haft en relativt lav vækst i produktiviteten, så brancheforskydningerne rykker flere mennesker over mod brancher med lavere produktivitetsvækst. Fortsætter den hidtidige udvikling, skal vi vænne os til en økonomisk vækst, der ligger nærmere 1 pct. om året end de 2 pct., som har været den gængse vækst gennem årtier. Fortsætter brancheforskydningerne, så servicebranchernes andel af den private beskæftigelse stiger fra de nuværende 70 pct. til 75 pct., vil vi om 20 år være 54 mia. kr. mindre velstående, end hvis brancheforskydningerne stoppede - alt andet lige.

Investeringerne skal øges

Men udviklingen indeholder omvendt også et kæmpe potentiale. Stiger produktiviteten i servicebrancherne de kommende 20 år med 1,5 pct. om året frem for de ca. 0,9 pct., der har været niveauet de senere år, ja så vil vores velstandsniveau i 2038 være 123 mia. kr. højere end ellers. Og det ikke helt urealistisk. Før midten af 1990’erne var en produktivitetsvækst i service over 2 pct. normalen. Herefter har normalen ligget under 2 pct., og især i tiden efter finanskrisen har udviklingen været sløv. Det sidste hænger bl.a. sammen med, at investeringerne i private servicevirksomheder stadig ligger under niveauet fra før krisen i 2008. Men før det har det faktisk været ganske normalt for servicebrancherne at øge investeringerne mere end i industrien. Så det kan lade sig gøre. Selvbetjente supermarkeder og nethandel, som vi f.eks. får fra Amazon, og fremtidens selvkørende lastbiler kan revolutionere detailhandlen og transportbranchen. Så hvorfor skulle investeringer være forbeholdt industrien, som man ofte hører?

Pointen er altså ikke, at vi med magt, regulering og særordninger skal skubbe arbejdspladserne over i industrien. Vi skal derimod sikre, at alle virksomheder - herunder de mange servicevirksomheder - har de bedst mulige vilkår for at øge produktiviteten og skabe endnu mere værdi. Og det skal ske ved, at virksomhederne begynder at investere igen, og at vi sikrer en sund konkurrence i alle brancher.

Vækstpotentialet er stort

Vi skal ikke være serviceprotektionister. De mest effektive virksomheder skal have lov at komme ind på markedet og vokse sig store, så de kan bane vej for produktivitetsgevinster. Er vi f.eks. ikke i stand til at tage imod ny teknologi, går vi glip af velstand. Regeringen har for nylig udformet en strategi for Danmarks digitale vækst, men mange af os husker, at vi måtte sige farvel til Uber, der havde potentialet til at revolutionere taxibranchen.

Både Produktivitetskommissionen og Produktivitetsrådet har været på banen med gode forslag. Det er nu op til politikerne at løfte de udfordringer, som servicebrancherne har. Med de rette tiltag kan vi øge væksten betydeligt - og måske se frem til, at der står 123 mia. kr. ekstra på samfundets bankbog om 20 år.

Bragt i Børsen

Læs analysen bag kronikken her