INVESTÉR I UDDANNELSE PÅ EN KLOG MÅDE
AF JOACHIM SPERLING
Virksomhederne skriger på arbejdskraft. Vel at mærke arbejdskraft med de helt rette kompetencer. Måske ville vi have skreget lidt mindre, hvis vi i tide havde sikret os, at uddannelsessystemet var mere rettet mod samfundets behov, end vi har set hidtil.
Axcelfuture foretog allerede i 2015 et større servicetjek af uddannelsessystemet. Det viste sig, at alt for mange vælger en almen gymnasial uddannelse, og at cirka 28 procent af en ungdomsårgang på længere sigt vil gennemføre en lang videregående uddannelse. Det er alt for mange.
Det er glædeligt, at mange gerne vil uddanne sig, for næsten en hvilken som helst uddannelse er bedre end ingen uddannelse. Men når cirka 40 procent af en ungdomsårgang vælger en almen gymnasial uddannelse, mens kun 35 procent vælger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, det vil sige. EDU og HHX, opstår der en ubalance i systemet. Navnlig optaget på EUD-uddannelsen har været en udfordring, og selv om det er glædeligt, at optaget i år steg et lille procentpoint til nu 19,4 procent, er der langt op til den officielle målsætning på 25-30 procent.
Udfordringen er, at målsætningen ikke vil kunne nås, uden at færre kommer i gymnasiet. Derfor er det nødvendigt med en mere markant sorteringsmekanisme, hvor man i højere grad bliver erklæret egnet til enten det ene eller andet.
Alt for mange optages i gymnasiet uden tilstrækkelige boglige forudsætninger. Hvorfor ikke i højere grad sikre, at unge vælger de uddannelser, de er gode til, og som samfundet efterspørger – og dermed bidrager til et højt afkast af vores uddannelsesinvesteringer? Bedre uddannelsesafklaring af unge burde være højere på agendaen.
Og måske ville det heller ikke være et problem, at 28 procent tog en lang videregående uddannelse, hvis blot uddannelserne kunne bruges i den private sektor. Arbejdsgiverne efterspørger ikke nødvendigvis bare længere uddannelser – heller ikke selv om det har været den herskende uddannelsestænkning herhjemme i mange år.
Axcelfuture vurderer, at maksimalt 20 procent af en ungdomsårgang bør tage en lang videregående uddannelse. Det er også problematisk, at for stor en del af de studerende fortsat vælger uddannelser, der ikke retter sig mod den private sektor. Det gør samlet set arbejdsstyrken mindre produktiv.
Langt flere burde vælge et afsluttet bachelorforløb, hvor man så senere kan tage en overbygningsuddannelse – hvis behovet er der. Det vil også øge arbejdsudbuddet, hvilket der i høj grad kan være brug for i disse tider, hvor alle råber efter mere arbejdskraft.
Axcelfuture vovede i sin tid at foreslå, at man skulle skære i SUen på overbygningsuddannelserne – dels for at få flere til at komme ud på arbejdsmarkedet efter deres bachelor, men i lige så høj grad for at have råd til mere kvalitet i uddannelsen.
Vi ville modsat regeringen ikke spare på uddannelse – ganske enkelt fordi uddannelse er vores vigtigste råstof. Men SUen bør reduceres, da den koster næsten lige så meget som hele driften af vores samlede uddannelsessystem.
I Norge er SU omlagt til en kombination af lån og stipendier med mulighed for at få op til 40 procent af lånene eftergivet hvert år, hvis man består sine kurser. Noget lignende kunne overvejes i Danmark, så vi kan få flere til at vælge efter erhvervslivets behov. Det handler i høj grad om at investere i uddannelse på en klogere måde.