INFLATIONEN ER HØJ - PÅ UNIVERSITETERNE
AF JOACHIM SPERLING
Karakterskala. Mistanken har været der længe, og i onsdags fik vi så beviset. Inflationen er høj - ikke i økonomien, men på landets højere læreanstalter. Det viser en dugfrisk og meget grundig analyse af karakterfordelingerne, som VIVE og Danmarks Evalueringsinstitut står bag.
Siden 7-trinsskalaen blev indført i 2007, er karaktergennemsnittet på alle videregående uddannelser samlet set steget år for år. Det er bedst illustreret ved, at 12-tallets andel af de beståede karakterer er steget fra 13 pct. i 2007 til 17 pct. i 2016. Det er altså et godt stykke over den forventede andel på ti pct. Faktisk var der ligeså mange i 2016, der fik karakteren 4 som karakteren 12. Vel at mærke selv om den forventede andel med karakteren 4 er 25 pct.
Endnu værre ser det ud på kandidatuddannelserne. Her kom 12-talsandelen op over 20 pct. i 2016 fra ca. 15 pct. i 2007. 4-talsandelen var i 2016 ca. 15 pct. Det er altså mere normalt at få karakteren 12 end 4 på landets kandidatuddannelser, selv om intentionen er det stik modsatte. Halvdelen af karaktererne er nu skalaens højeste eller næsthøjeste. Det er ikke kun på RUC og AAU, den er helt gal. Det er den også på DTU og flere andre steder, hvor man åbenbart ikke kan finde ud af at give ordentlige karakterer.
De alt for høje karakterer slører signalet om kandidaternes værdi. En høj pris for en vare er som regel udtryk for høj kvalitet. En høj karakter til en studerende bør på tilsvarende vis være et signal om høj kvalitet. Men hvordan skal fremtidige arbejdsgivere skelne mellem lav-, mellem-, og højkvalitetskandidater, når hver femte karakter, der gives, er skalaens højeste, og halvdelen er enten den højeste eller næsthøjeste? Og hvordan skal arbejdsgiveren vurdere en kandidat fra i år sammenlignet med en fra f.eks. fem år siden, når karaktererne er så forskellige? Skal han selv trække lidt fra eller lægge lidt til?
Karakterer mister værdi
Det grundlæggende problem er altså, at hvis det er normen at få skalaens højeste eller næsthøjeste karakter, så mister karaktersystemet sin værdi. En karakter er - trods fejl og mangler - nu engang et meget effektivt redskab til at vurdere de studerende med. Arbejdsgiverne skal ofte vælge mellem mange potentielle kandidater, og her indgår karaktererne altså som en del af udvælgelsesprocessen. Er karaktererne ikke retvisende, risikerer vi, at der sker forkerte match mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og det vil ærgre begge parter.
Den nye analyse bør give politikerne grund til at overveje, hvad der ligger til grund for, at inflationen er så høj, og om 7-trinsskalaen i det hele taget fungerer. Hvorfor skulle vi i sin tid opfinde vores eget system, når vi kunne have kopieret et internationalt system?
Er danske unge blevet så meget dygtigere og flittigere, kan vi glæde os, men det er nok ikke hele årsagen. Skyldes det derimod taxametersystemet eller andre strukturer, skal der tages hånd om det. Både for de studerende og for arbejdsgivernes skyld.