Globaliseringens velstandslokomotiv er gået i stå
AF JENS HJARSBECH, SENIORØKONOM I AXCELFUTURE, FRANK ØLAND, CHEFØKONOM I LANDBRUG & FØDEVARER, LENE SKOLE, CEO I LUNDBECKFONDEN, FLEMMING BESENBACHER, FORMAND FOR CARLSBERGFONDET OG JACOB CLASEN, DIREKTØR FOR ERHVERVSPOLITIK OG ANALYSE I DANSKE REDERIER
I nogles øjne er globaliseringen en ustoppelig kraft, der har efterladt mennesker uden job og skabt ulighed. I andres øjne har globaliseringen været en enorm drivkraft i udviklingen af den globale velstand de seneste 20-30 år og trukket millioner af mennesker ud af fattigdom.
Men er globaliseringen virkelig ustoppelig? I Partnerskab for Bæredygtig Globalisering, som Axcelfuture har etableret sammen med Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier, Lundbeckfonden, Carlsbergfondet og DSV, har vi sat os for at tage temperaturen på globaliseringen.
Skal vi fortsat nyde godt af globaliseringens store gevinster samtidig med, at vi adresserer bagsiderne, må vi vide, hvordan det går.
Globaliseringen forbindes ofte med den stigende handel på tværs af landegrænser. Men globaliseringen er mere end det. Når varer, tjenester, kapital, mennesker og viden i stigende grad bevæger sig på tværs af grænser, er det alt sammen udtryk for globaliseringen. Vores analyser viser, at alle disse aspekter har bidraget til globaliseringen i årtier.
Men globaliseringen er langtfra ustoppelig, og den er mere skrøbelig, end mange har troet. Finanskrisen satte en stopper for globaliseringen, og de seneste år er flere aspekter af globaliseringen endda sat i bakgear. Siden 2009 er der blevet indført 4.500 flere handelsbarrierer, end der er blevet nedbrudt. WTO estimerer, at importrestriktionerne påvirker handel for hele 1,7 trillioner dollars globalt i negativ retning. Det er et stort problem med væsentlige konsekvenser for vores velstand.
Toldsatserne falder heller ikke længere. De er ellers faldet fra otte pct. i gennemsnit i 1995 til 2,5 pct. i dag. Nu er toldsatserne endda på vej opad igen på grund af handelskrigen mellem USA og Kina.
Mest markant er, at verdenshandlen ikke længere stiger mere end BNP og endda for nylig er faldet i flere kvartaler. Årtiers udvidelse af verdensmarkederne har betydet, at den globale handel gik fra at svare til under 20 pct. af globalt BNP i 1970erne til mere end 30 pct. i 2008. Nu svarer den igen til under 30 pct. af BNP.
Netop den stigende verdenshandel bidrog med knap 130 mia. kr. til den danske økonomiske vækst i perioden 1998 til 2008. Men det er stort set slut nu.
Det er altså et klart faresignal for både den globale og den danske økonomi, at den økonomiske globalisering alligevel ikke er ustoppelig. Faldende økonomisk globalisering risikerer at medføre lavere økonomisk vækst i såvel højindkomstlande som mellem- og lavindkomstlande.
Men globaliseringen handler ikke kun om økonomi. Stadigt flere mennesker flytter derhen, hvor der er job og fremgang. Den globale turisme er stigende, mange lande oplever fortsat en tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, flere og flere mennesker får adgang til internettet, og IT-handlen er støt stigende. Ud fra den målestok fortsætter globaliseringen, men det sker i et lavere gear og på en helt anden måde, end vi er vant til.
Så globaliseringen er hverken uforanderlig eller ustoppelig – særligt ikke den økonomiske. Den kan både bremse og slå bak. Verden er ved at skifte globaliseringen ud med protektionisme, indadvendthed og modstand mod den multilaterale samfundsorden. Vi ser det med handelskrigen mellem USA og Kina, som breder sig til EU. Vi ser det, når Storbritannien snart forlader EU. Og vi ser det, når lande opstiller barrierer for handel frem for at nedbryde dem.
For Danmark såvel som resten af verden er det den forkerte vej at gå. For globaliseringen skaber velstand og knytter os tættere sammen. Men store befolkningsgrupper har følt sig kørt over af globaliseringen og kan med rette hævde, at de (i hvert fald på kort sigt) har tabt på den. Vi er nødt til at lytte til hinanden og forstå vores forskellige udgangspunkter, idet de er en del af forklaringen på den nævnte indadvendthed og multilaterale modstand.
De ulemper, der uomtvisteligt er ved globaliseringen, løser vi imidlertid ikke ved at lukke os inde bag toldmure og grænsebomme. Vi løser dem ved, som i Danmark, at have et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med gode omstillingsmuligheder, et godt uddannelsessystem og et socialt sikkerhedsnet, så også de, der føler sig ramt, rider med på bølgen af fordele. Det er med til at sikre, at vi kan høste globaliseringsgevinsterne uden, at store grupper oplever globaliseringens bagsider.
Vi risikerer alle at miste velstand, hvis ikke globaliseringen kommer tilbage på sporet. Indtil da må Danmark forlade sig på vores medlemskab af EU, der er vores stærkeste bolværk mod protektionismen.