Servicebranchen er i international konkurrence

AF JENS HJARSBECH, SENIORØKONOM I TÆNKETANKEN AXCELFUTURE

Vi tænker ofte på servicesektoren som et beskyttet hjemmemarkedserhverv. Virksomhederne lever i en osteklokke herhjemme, og derfor halter deres produktivitet. Men mange servicebrancher er en del mere konkurrenceudsat, end vi tror.

Produktivitetsrådet placerer normalt de brancher, der kun eksporterer deres ydelser i begrænset omfang, eller kun sjældent er udenlandsk ejet, i den ikke-konkurrenceudsatte gruppe. Opdelingen giver god mening, for konkurrenceudsatte brancher er mere produktive end hjemmemarkedsgruppen.

Men det snævre fokus på eksport kan give forkerte konklusioner, for den misser en væsentlig konkurrenceparameter, nemlig danske virksomheders import af serviceydelser. Flere og flere servicebrancher er udsat for international importkonkurrence på det danske hjemmemarked.

Lad os se på et par eksempler, som ikke har konkurrenceudsat-stemplet: Reklame- og analysebranchen måtte se en tredjedel af denne branches ydelser til danske virksomheder i 2016 blive importeret fra udlandet. Når Mads Mikkelsen reklamerer for Carlsberg, er det f.eks. det britiske bureau Fold7, der har lavet kampagnen. Danske reklamevirksomheder føler sig givetvis ganske konkurrenceudsat. Og lige under en fjerdedel af landtransportydelser var importeret i 2016.

Det er ingen naturlov, at det f.eks. er DSV, der står for transporten, hvis en dansk virksomhed skal fragte et produkt til en udenlandsk kunde, eller skal have importeret et produkt fra en udenlandsk leverandør. Den ydelse importeres i stor stil fra udenlandske selskaber. Hjemmemarkedserhvervene har i mange år været skånet for international konkurrence, og måske har vi derfor vænnet os til den virkelighed. Men den teknologiske udvikling og EU's indre marked for tjenester har været med til at øge konkurrencen markant. Den importerede andel af reklame- og analyseydelserne er f.eks. tredoblet siden årtusindskiftet, og landtransporten er mere end fordoblet. Virksomhedskonsulenter samt arkitekter og ingeniører har også oplevet en to- eller tredobling af importkonkurrencen de sidste 15-20 år. Mens Bjarke Ingels har succes i udlandet, har udenlandske arkitekter altså stigende succes i Danmark.

Den internationale konkurrence foregår i mange servicebrancher altså på det danske hjemmemarked. De får ikke konkurrenceudsat-stemplet, men konkurrencens effekt på produktiviteten er i mange tilfælde den samme.

Virksomhederne har helt sikkert selv opdaget konkurrencen for længst. Nu skal vi økonomer også indse det, for det får stigende betydning for forståelsen af servicesektorens produktivitetsudfordringer. Det er notorisk svært at måle produktiviteten i servicesektoren korrekt, så vi ved reelt ikke, hvor meget importkonkurrencen betyder. Men ser vi kun på eksportkonkurrencen, opdager vi måske ikke andre vigtige årsager til den lave produktivitetsvækst.

Artiklen er bragt i Børsen