Både gamle og nye Krugman har ret
AF JENS HJARSBECH, SENIORØKONOM I AXCELFUTURE, JACOB K. CLASEN, DIREKTØR I DANSKE REDERIER, OG FRANK ØLAND, CHEFØKONOM I LANDBRUG OG FØDEVARER
Mens vi i Danmark i det store hele har kunnet håndtere globaliseringens skyggesider, har USA, UK og Frankrig mfl. oplevet et markant pres, som har ført til massive protester og fremkomsten af politikere som Donald Trump og Boris Johnson. De ønsker at rulle dele af globaliseringen tilbage, og meget ser ud til, at deres forehavende vil lykkes et stykke ad vejen.
Den situation havde man ikke set komme i 90’erne, hvor Nobelprisvinderen Paul Krugman var blandt de største optimister. Derfor har det vakt opsigt, at han nu er begyndt at trække i land. Han og andre undervurderede - ifølge Krugman selv - de negative effekter på beskæftigelse og ulighed.
Både finans.dk og magasinet Foreign Policy er faldet over Krugmans bekendelser i Bloomberg. Mens Krugman særligt i 1990’erne afviste globaliseringens kritikere med, at de negative konsekvenser var minimale, påpeger han nu, at hyperglobaliseringen fra midten af 90’erne og frem til finanskrisen har haft store negative effekter på visse lokale arbejdsmarkeder i USA.
Krugmans ”indrømmelser” er rigtige – globaliseringen skaber ikke kun vindere. Men vi skal ikke ende ovre i den anden grøft og rulle globaliseringen tilbage, som fx Trump desværre arbejder på.
For mens 90’ernes analyser af globaliseringen ikke havde tilstrækkeligt øje for de potentielle negative økonomiske konsekvenser, har nogle af de senere års analyser ikke haft tilstrækkeligt øje for de positive konsekvenser.
Den nye erkendelse af, at globaliseringen kan have betydelige negative konsekvenser, kommer i høj grad fra et studie fra 2013, der viser, at importkonkurrencen fra Kina har haft relativt store konsekvenser for lokale arbejdsmarkeder i USA. Pointen er, at selvom globaliseringen skaber store gevinster for samfundet som helhed, kan enkeltgrupper blive ramt hårdt. Spørgsmålet har så rejst sig, om gevinsterne for de mange kan retfærdiggøre de store tab for de få.
Men løsningen er ikke at rulle globaliseringen tilbage. Globaliseringen har skabt store velstandsstigninger i såvel høj- som lavindkomstlande, men som med alle andre store omstillinger, så er det ikke sket uden, at nogle har tabt mere end de har vundet. Men ruller vi globaliseringen tilbage, ruller vi også gevinsterne tilbage. Det vil sige færre muligheder for alle forbrugerne, der nyder godt af billigere varer og større produktudbud, og færre jobs til ansatte i de virksomheder, der er blevet mere konkurrencedygtige. Nyeste forskning peger fx på, at den øgede handel med Kina har haft en positiv effekt på den samlede beskæftigelse i USA, bl.a. fordi virksomheder, der bruger kinesisk import i produktionen, bliver mere konkurrencedygtige.
Løsningen er at sikre, at arbejdsmarkedets tilpasningsevne er god nok. Læren fra de analyser, der peger på globaliseringens bagside, må være, at et godt samfund sikrer både en hånd under dem, der bliver ramt, men også at folk bliver uddannet og omskolet både før og efter de mister jobbet. Så kan vi bedre høste gevinsterne og minimere ulemperne.
Her i Danmark skal vi huske på, at hvad der sker i USA, ikke nødvendigvis sker i Danmark. Tekstilarbejderne i Herning blev også ramt af globaliseringen, men de store negative konsekvenser udeblev, da det fleksible danske arbejdsmarkedssystem gjorde det muligt for mange at omstille sig til nye jobs i samme eller andre brancher. Ligeledes med Lindø-værftet, der måtte lukke for sidenhen at være vuggen for den succesfulde fynske robotklynge.
Vi er mindre hårdt ramt af billig import, fordi vi ikke har så høj en grad af geografisk koncentration af enkelte brancher. Så når en virksomhed rammes af importkonkurrencen, betyder det sjældent, at hele lokalområder rammes på samme måde. Det sker dog af og til, at meget store virksomheder rammes af importkonkurrence eller andre chok, som lukningen af Lindø-værftet er et eksempel på. Men her adskiller vi os også fra USA ved at have et fleksibelt arbejdsmarked til gavn for – og understøttet af – både arbejdstagere og arbejdsgivere. Dem, der rammes, har bedre økonomisk støtte og bedre muligheder for at blive op- eller omskolet, end i mange andre lande. Hjælp til omstilling er afgørende for, at globaliseringens ulemper minimeres mest muligt mens gevinsterne beholdes.
Det er befriende, at Krugman indrømmer sine fejl, selvom det måske kommer lidt sent. Men ikke alt, hvad gamle Krugman sagde, var forkert – globaliseringen skaber stadig store gevinster. Men nye Krugman har også ret – der er omkostninger, der skal adresseres. For adresseres de ikke rigtigt, ender vi med at rulle gevinsterne tilbage gennem protektionismen.