Gør EU’s indre marked til EU’s hjemmemarked
Af Jens Hjarsbech, seniorøkonom i tænketanken Axcelfuture, og Claus Grube, senior fellow i Axcelfuture og tidligere ambassadør
Den franske kandidat til posten som EU-kommissær for det indre marked blev for nyligt hældt ned ad brættet af Europa-Parlamentet. Men selvom Sylvie Goulard ikke blev anset værdig af parlamentet, er opgaven for bestrideren af den kommissærpost enormt vigtig for EU-samarbejdet. Et stærkt indre marked er nemlig afgørende for samhandel og konkurrence og dermed velstanden i hele EU.
Det er tidligere blevet vurderet, at det indre marked har øget danske familiers indkomst med 10 pct. Men EU’s indre marked for tjenester er ikke nær så integreret som markedet for varer, bl.a. fordi mange lande endnu ikke følger reglerne. Potentialet er stort, for servicesektoren fylder knap 70 pct. af EU’s private økonomi.
Et stærkere indre marked for tjenester vil øge konkurrencen blandt servicevirksomheder i EU. Internationalt konkurrenceudsatte virksomheder er mere produktive end virksomheder, der er skærmet mod konkurrencen. Det vil også være til gavn for os danske forbrugere, for produktivitetsstigningerne giver lønstigninger og dermed større forbrugsmuligheder.
Den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, er udmærket klar over værdien af EU’s indre marked. I sit mission letter til den kommende kommissær for det indre marked skriver hun, at kommissæren skal se på de eksisterende barrierer for handel med varer og tjenester. Et første skridt må være at sikre, at alle lande gennemfører de vedtagne regler i servicedirektivet, der er grundlaget for det indre marked for tjenester. Næste skridt er at overveje fornuften i, at mange tjenesteområder er fritaget fra det indre marked. Sådan er det jo ikke på markedet for varer.
Von der Leyen har i sit mission letter også helt fornuftigt fokus på udviklingen af den digitale økonomi. Europa kan dog næppe udnytte den digitale transformations og den nye platformsøkonomis muligheder fuldt ud ved bare at afvikle eksisterende barrierer. Vi må erkende, at der er behov for at EU’s indre marked udbygges til et egentlig fælles hjemmemarked.
Digitale platformsvirksomheders konkurrenceevne kommer nemlig i høj grad af evnen til at skalere forretningen uden store omkostninger. Tænk bare på fx Google og Amazon i USA og Tencent og Alibaba i Kina. Alle er enorme globale platforme, der har haft gavn af at begynde rejsen inden for et stort hjemmemarked, hvor skaleringen kunne foregå uden at støde på alt for forskellige regler fra område til område.
Der ligger et stort potentiale i at integrere traditionelle virksomheder ind i platformsøkonomien. Men både traditionelle og nye europæiske virksomheder mangler et hjemmemarked, der kan sammenlignes med USA eller Kina i størrelse. Når en europæisk digital virksomheder vil skalere forretningen, skal den enten satse på at kunne tilpasse sig de 28 (snart 27) forskellige regelsæt i Europa, eller også må den satse på at slå igennem på et større marked, dvs. primært USA. Det betyder dog, at virksomheden kan være bedst tjent med at rykke både teltpæle og de intellektuelle rettigheder til USA. Dermed går Europa glip af gevinsterne ved at have virksomheden hjemme i egen fold som fx højtspecialiserede arbejdspladser, produktivitetsgevinster og skatteindtægter.
Men vi risikerer også, at konkurrencen mindskes, hvis Europa ikke kan skabe konkurrenter til de eksisterende techgiganter, der har udnyttet deres first mover fordele til at opnå noget nær monopoler. Heldigvis slap Margrethe Vestager igennem Parlamentets nåleøje, og hun bliver nu både ansvarlig for konkurrence og digitalisering. Det er en rigtig kombination, for med den digitale økonomi følger der helt nye konkurrenceudfordringer. Vi har tidligere set EU komme med løsninger til gavn for forbrugeren på det digitale område. Takket være opgøret med roaminggebyrer kan vi nu fx bruge telefonen i hele EU uden at blive ruineret. Og Margrethe Vestager har også vist, at hun tager den frie og lige konkurrence alvorligt.
Men vi kommer ikke i mål gennem bøder til techgiganterne og løsninger på konkrete digitale problemstillinger. Løsningen er at binde Europa bedre sammen. Der ligger derfor en stor opgave for den kommende EU-kommission. Den skal gøre EU’s indre marked både dybere og bredere, så det i højere grad bliver et egentligt fælles hjemmemarked. Det er ikke nok bare at gennemføre de vedtagne regler. Flere tjenesteområder som fx transportområdet, forsikring og revision skal omfattes, og reglerne skal harmoniseres endnu mere. Det gælder ikke mindst for den digitale økonomi. Vi skal derfor gøre EU’s indre marked til et egentligt hjemmemarked for både varer og tjenester.