Finansier løft af erhvervsuddannelser via en SU-reform
Af Joachim Sperling
Regeringen er kommet med et stærkt forslag om at styrke erhvervsuddannelserne. Vi er på vej mod et samfund, hvor 28 pct. af en ungdomsårgang vil tage en lang videregående uddannelse, og det er mange flere, end vi har brug for. I stedet skal vi have mere talent ind i erhvervsuddannelserne.
Det kræver, at vi gør op med automatvalget i ungdomsuddannelserne. Folkeskoleeleverne skal prøve kræfter med de praktiske fag, og kendskabet til erhvervsuddannelsessystemet skal styrkes markant. Vi skal også have etableret stærke og sunde uddannelsesmiljøer omkring erhvervsuddannelserne, som regeringen foreslår, for de unge vil være dér, hvor de sjove og udviklende miljøer er.
I øjeblikket er det udelukkende gymnasierne, der derfor tiltrækker alt for mange - også dem, der ville være bedre tjent med en erhvervsuddannelse.
Axcelfuture udarbejdede i 2016 under ledelse af Carsten Koch en række forslag, der kunne styrke vores uddannelsessystem. Vi påviste, at samfundet ikke kan absorbere, at 28 pct. af en ungdomsårgang får en lang videregående uddannelse, og at risikoen for, at kvaliteten af uddannelserne bliver forringet, er alt for stor.
Erhvervslivet efterspørger
Men ændringerne kommer ikke af sig selv. Det starter i folkeskolerne og på efterskolerne ved, at vi finder de unge, der har talent for det håndværksmæssige, og ved at vi samtidig øger kravene til at blive optaget i gymnasiet.
Det er bredt anerkendt, at uddannelse er blandt de største bidragydere til vores velstand. Derfor skal vi investere i de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger.
Regeringen kunne have fundet konkret finansiering for de 2 mia. kr., forslaget koster, ved at gennemføre en reform af SU-systemet. Axcelfuture foreslog allerede i 2016 en SU-reform, der ville omlægge støtten til lån på kandidatoverbygningen, og vismændene har foreslået noget tilsvarende.
Det vil spare op til 3 mia. kr. årligt, hvilket er mere end rigeligt til at betale forbedringen af erhvervsuddannelserne.