GLEM DET, ELBÆK - VELSTAND SLÅR ALT
Af Thomas Bernt Henriksen
Hvor er det fristende at slå op i banen og synge med på visen om, hvordan vi mennesker med vores jagt på vækst og velstand har bragt os selv på kollisionskurs med naturen.
Det er kun få dage siden, at FNs klimapanel med deres nye rapport udfordrer verden til at forhindre en global temperaturstigning på 1,5 grad. Klimaforskerne vurderer, at der skal foretages investeringer for 2.400 mia. dollar – 14.400 mia. kr. – i ren energi hvert eneste år frem mod 2035 for at begrænse den globale temperaturstigning.
Herhjemme vil FNs klimarapport med sikkerhed blive brugt til et nyt attentat på en af skydeskiverne i klimadebatten, nemlig bnp eller bruttonationalproduktet. Bnp er på en forunderlig måde blevet et akronym for, hvad eksempelvis Alternativets leder Uffe Elbæk helst ser erstattet med andre mål.
Stakkels BNP, fristes man til at sige.
Det er nedslående, at angrebene på bnp ikke er blevet mødt med mere statistisk baserede modangreb fra økonomerne. Eftersom det er et vilkår, at mennesket lever på kloden og bruger klodens ressourcer, er det selvsagt vanskeligt at tilbagevise videnskabeligt underbyggede påstande om, at klimaet og miljøet er påvirket eller truet af mennesket. Det er imidlertid ikke det centrale spørgsmål til vækst- og bnp-kritikerne.
Alternative velstandsmål uden nye svar
Det centrale spørgsmål er, hvad bnp-kritikerne vil sætte i stedet.
Her fortjener Alternativet ros for at have fremlagt forslaget om en tredobbelt bundlinje. Problemet med forslaget er imidlertid, at der ikke findes internationalt sammenlignelige tal for flere af Alternativets indikatorer. Hvad skal vi med bundlinjer, som ikke kan sammenlignes på tværs af lande?
Desuden kan man spørge, om Alternativets tre bundlinjer overhovedet vil give et andet svar end det, som bnp i forvejen leverer.
Vi har i Axcelfuture gjort forsøget ved at holde tre alternative globale velstandsmål op mod en rangering af velstanden efter bnp pr. capita. De tre alternative velstandsmål er FN Human Development Index, Social Progress Index offentliggjort af The Social Imperative og Prosperity Index udarbejdet af den britiske tænketank Legatum.
De tre alternative velstandsmål er opgjort forskelligt, men rummer blandt andet tal for levetid, sundhed, miljø, uddannelse, velfærd og også økonomi for en stor gruppe lande. I Axcelfutures lille undersøgelse er det efter lidt pillearbejde lykkedes at opgøre den gennemsnitlige rangering på tværs af de tre alternative velstandsmål i forhold til bnp pr. capita for 125 lande.
Resultatet er slående. Opgørelsen viser en stærk og klar positiv sammenhæng mellem bnp og de alternative velstandsmål. Man kan altså konkludere, at rige samfund er gode samfund – og at gode samfund også er rige samfund.
Man kan også ud fra tallene meget klart se, at hvis et land bliver fattigere målt ved bnp, vil det ramme de alternative velstandsmål – og omvendt, naturligvis. Betyder det, at bnp kan måle alt og er uden fejl?
Nej, bnp er alene et tal, der skal forsøge at fange så meget af den økonomiske aktivitet i et samfund som muligt. Bnp kan hverken dufte frisklavet kaffe, blive forelsket eller nyde en gratis Kim Larsen-koncert.
Forsvar for BNP
I 2017 var der ligeledes kritik af Danmarks Statistik for at have revideret statistikken, så Danmarks velstand med et snuptag voksede med 42 mia. kr. Revisionen afspejlede nye metoder, blandt andet indarbejdelsen af danske virksomheders aktiviteter i udlandet, og altså ikke sjuskeri blandt regnedrengene.
Det er på tide at blæse til forsvar for bnp. For det første er det forkert, når Elbæk og andre påstår, at vækst og velstand altid har været det højeste politiske mål. Ønsket om velstand har altid skullet konkurrere med øvrige samfundsudfordringer som betalingsbalancen, statsunderskuddet, arbejdsløshed, velfærd eller klima.
Vores bnp fortæller os for det andet i grunden kun én ting, når man tænker lidt over det. Axcelfutures lille øvelse viser, at bnp er et godt mål for stærke økonomiers evne til at løse samfundsproblemer og dermed skabe gode samfund.
Det er derfor ikke bare naivt at droppe bnp som ét centralt økonomisk-politisk mål – det er også dumt. Vi får aldrig løst klimaudfordringerne uden gode samfund – heller ikke når milliardregningen skal betales.