Kronik: Sådan undgår staten byggefiaskoer som Kyssebroen
Af Anders Eldrup og Jens Stenbæk, begge formænd, Axcelfutures Advisory Board om OPP
Der er få argumenter mod øget OPP-samarbejde især i infrastruktur og byggeri. OPP skaber både disciplin, merværdi og risikominimering.
I Danmark investerer vi hvert år over 50 mia. kr. i bygninger og infrastruktur. Hertil kommer løbende vedligeholdelse, som kan variere meget i pris, alt efter hvor solidt og klogt der bygges. De fleste investeringer ligger i staten og kommunerne, men der er også en pæn bid i regionerne.
Staten står typisk for infrastruktur og statslige institutioner. I kommunerne er det eksempelvis skoler og plejehjem, mens regionerne bl.a. bygger de såkaldte supersygehuse i disse år.
Men det offentlige er ikke nødvendigvis den bedste bygherre. Derimod har der været gode erfaringer med byggeprojekter som offentlig-private partnerskaber (OPP) i Danmark de seneste år. Det har skabt billigere byggerier færdiggjort til tiden i den rette kvalitet og billigere i efterfølgende vedligehold, som det er set ved f.eks. opførsel af domhuse og psykiatriske sygehuse.
Øget ansvar til bygherrer
Det samme kan ikke altid siges om de offentlige projekter. I staten har vi set, at syv ud af ti byggeprojekter på universitetsområdet overskrider budgetterne væsentligt. Eksempelvis Niels Bohr-bygningen i København, der overskred budgettet med 1,3 mia. kr.
Så er der vedligeholdelsen. Hvad nu hvis arkitekten har designet en bro med indbyggede funktionsvanskeligheder?
Det oplevede Københavns Kommune med den såkaldte Kyssebro i Inderhavnen. Her tog man det billigste bud fra en entreprenør, der kort efter gik konkurs. Derudover glemte man at undersøge, hvad det ville koste at vedligeholde broen. Men hvis bygherren nu også får ansvaret for aktivet efter opførelsen, er der et klart incitament til at sikre sig, at det ikke forvitrer og samtidig er nemt at vedligeholde.
Det kalder vi totaløkonomi, som er princippet om, at man skal sætte penge af til at vedligeholde sine aktiver, og at anlæg og drift tænkes sammen i en helhed. Modsætningen til totaløkonomi er, at man vedligeholder sine aktiver, når man synes, at man har råd. Sådan har det kørt mange steder i det offentlige gennem en årrække. Tænk hvis DSB og Banedanmark havde vedligeholdt skinnenettet op igennem 80'erne og 90'erne? Så havde vi formentlig været fri for en masse forsinkelser i dag.
Desværre er holdningen i dele af den offentlige sektor fortsat den, at hvis der opstår uforudsete udgifter - eller hvis indtægterne falder - så sparer man på vedligeholdelsen. Regningen herfor tilfalder senere generationer, for alle erfaringer viser, at det bliver dyrere samlet set at udskyde den løbende vedligeholdelse.
OPP er ikke dyrere
En måde at tvinge disciplin ind i de offentlige investeringer er at indgå et OPP-samarbejde med en bygherre, der samtidig står for driften. Ved at samtænke anlæg og drift kan man nemlig være sikker på, at byggeriet projekteres, så det har en levetid, der mindst svarer til, hvad man aftaler. Hvis omkostningerne til vedligeholdelse bliver højere end ventet, er det den private operatør, der får et problem - og altså ikke skatteyderne.
Et ofte anvendt argument mod OPP er, at det er for dyrt. Det argument har Axcelfuture sammen med PwC og Copenhagen Economics undersøgt, så godt det nu kan lade sig gøre, og det viser sig, at det argument ikke holder.
I undersøgelsen indgår hovedparten af de i alt 47 OPP-projekter, der har været siden 2004, og det viser sig, at man kan spare ca. 15 pct. på anlægsomkostningerne og 5 pct. på den løbende drift.
Det er ikke svært at forstå hvorfor. Ved OPP overvælter man risikoen til den private aktør, og det betyder, at byggeriet bliver strammere styret. Og fordi den efterfølgende drift er tænkt ind fra start, bliver den også billigere.
Desværre betyder den såkaldte deponeringsordning, at kommunerne på trods af positiv velvilje kun i begrænset omfang benytter sig af OPP. Og navnlig i de senere år er det nærmest bremset op.
Meget mere for pengene
Behovet for at få mere ud af de offentlige finanser er der, fordi vi bliver presset af flere ældre og presset af, at flere flytter mod byerne. Det giver højere udgifter til pension og pleje, og flytningen mod byer gør, at den offentlige infrastruktur skal styrkes betragteligt, hvilket sætter navnlig vækstkommuner under pres.
Axcelfutures analyser peger på, at der er et uudnyttet OPP-potentiale på mellem 10-30 mia. kr. årligt, hvilket kan give besparelser i milliardklassen hvert år til skatteborgerne.
Skal det realiseres, bør der dog udvikles nye modeller for samarbejdet, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken, hver gang der skal bygges skoler, plejehjem og andre offentlige bygninger.
Det er baggrunden for vores forslag om et partnerskab om OPP, der kan samle aktørerne og give OPP ny vind som fortjent.