ERHVERVSLIVETS VIGTIGSTE DAGSORDENER I 2019

Skrevet af Thomas Bernt Henriksen, cheføkonom og vicedirektør i Axcelfuture

Tænketanken Axcelfutures fem bud på erhvervslivets vigtigste dagsordener i valgkampen op til folketingsvalget 2019.

HOVEDKONKLUSIONER

• Tænketanken Axcelfuture – erhvervslivets tænketank – har samlet fem pragmatiske bud på erhvervslivets vigtigste kampe i den kommende valgkamp.

• Klima står på toppen af vælgernes dagsorden. Virksomhederne er i gang med den dagsorden, og er klar til at påtage sig klimaudfordringen. Forudsætningen er en sund samfundsøkonomi og stærke rammevilkår for virksomhederne.

• Det handler om enklere selskabsskat, fair kapitalbeskatning, erhvervslivets centrale rolle i klimatilpasningen, gevinsterne ved udenlandsk arbejdskraft og at Danmark skal rykke tættere ind i kernen af EU.

1. SKAT:

Forenkling af erhvervsskatterne fremfor lavere selskabsskat Danmark skal have et konkurrencedygtigt skattesystem. Et skridt i den retning blev taget i 2013, da en bred politisk aftale gennemførte en gradvis nedsættelse af selskabsskatten til 22 pct. Det placerer Danmark lige præcis i den bedste halvdel af lande i OECD. Et nyt stort ryk nedad i selskabsskatten blandt OECD-lande vil sætte Danmark under fornyet pres på for at sænke den danske selskabsskattesats.

Lige nu og her er der imidlertid en anden dagsorden. Nye skatteregler er i takt med udrulningen af internationale og europæiske skatteaftaler blevet lagt oven i gamle, så virksomhederne har svært ved at finde rundt i reglerne, og så retssikkerheden for virksomhederne er under pres.

Derfor er der lige nu mere brug for seriøs og gennemtænkt forenkling af selskabsbeskatningen, end der er brug for en lavere skattesats.

2. KAPITALSKAT:

Opgør med de største tidsler i Socialdemokratiets 17 forslag til økonomisk retfærdighed Socialdemokratiet vil med 17 forslag blandt andet regulere lønningerne i toppen hårdere, hæve skatten på store formueindkomster og indføre fælles selskabsskat i EU.

Et tættere samarbejde om skattepolitikken i Europa og i OECD er en god idé med henblik på også at tackle udfordringerne med digital beskatning af techgiganterne. Digital beskatning er en opgave for OECD.

Andre dele af Socialdemokratiets plan er problematiske. Et par store tidsler er Socialdemokratiets forslag om at skærpe kapitalbeskatningen. Socialdemokratiet stod i 2014, mens de sad i regering, bag nedsættelsen af erhvervsbeskatningsudvalget, der havde den konkrete mission at skabe et neutralt og symmetrisk kapitalskattesystem.

Virkeligheden er, at de beregninger fra produktivitetskommissionen, som lå til grund for at nedsætte erhvervsbeskatningsudvalget, ikke har ændret sig. Indkomsten efter skat er i dag stadig lavere for selvstændige og aktive aktieejere end for lønmodtagere, selvom de har samme løn og formue.

Socialdemokratiet svigter med deres plan de løfter, som de gav, da de sidst var i regering. Der er stadig behov for at skabe en enkelt, neutralt og symmetrisk system af kapitalskatter, som understøtter iværksætteri, børskultur, vækst og jobskabelse.

3. KLIMA:

Glem klimatilpasning uden et stærkt erhvervsliv Klima topper listen over vælgernes bekymringer i stort set alle målinger. Risikoen er, at den politiske dagsorden kun kommer til at handle om nye krav til virksomhederne og erhvervslivet. Derfor er det afgørende, at få to budskaber igennem til politikerne i valgkampen:

• Klimatilpasningen kommer ikke at lykkes, med mindre virksomheder tjener penge og med mindre, der er orden i samfundsøkonomien.

• Erhvervslivet bliver heller ikke en medspiller i klimakampen uden rammevilkår, som betyder, at virksomhederne har incitament til at investere i klimatilpasning og incitament til at kæmpe med om markedsandele på de globale markeder.

Virksomhederne er i gang med klimatilpasningen, og er klar til at påtage sig klimaudfordringen. Mange danske virksomheder er i front, når det gælder de teknologier, som kan være med til at løse klimaudfordringen. Forudsætningen er imidlertid en sund samfundsøkonomi og stærke rammevilkår, som understøtter klimatilpasning.

4. UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT:

Virksomhederne har brug for hænder Frihandel er næsten ligeså populært som kongehuset blandt danskerne, men når det gælder udenlandsk arbejdskraft, er vælgerne delte. Ifølge en meningsmåling gennemført af Landbrug & Fødevarer i forbindelse med Axcelfutures globaliseringsprojekt mener en fjerdedel af danskerne, at udenlandsk arbejdskraft koster de offentlige mere, end de bidrager.

Beregninger fra Finansministeriet viser, at hver eneste erhvervsindvandrer sender i gennemsnit 76.000 kroner i statskassen om året. Ifølge Finansministeriet ville bnp falde med 162 mia. kr., hvis den udenlandske arbejdskraft forlod Danmark i morgen, ligesom de offentlige finanser ville blive svækket med 21 mia. kr. svarende til, at der skulle fyres 35.000 offentligt ansatte (svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (Alm. del) af 11. oktober 2017).

Der er brug for et opgør med fakta og fiktion i forhold til den udenlandske arbejdskraft, som bidrager til vækst, velstand og de offentlige finanser.

5. EU:

Danmark skal ind i kernen Brexit og global protektionisme forvandler Danmarks forhold til EU. Hvis Danmark skal forsvare sig mod den globale trussel fra disintegration og protektionisme, er EU den eneste kanal.

Det store indre marked i EU udgør konkret en mulighed for at sikre afsætning for danske virksomheder, hvis de kommer under pres på andre markeder.

Det er EU, som er ansvarlig for at sikre fair global samhandel samt sikre nye handelsaftaler med nye lande og regioner. Det kan Danmark ikke gøre alene.

Det er igennem EU, at Danmark bedst sikrer sin økonomiske interessevaretagelse. Vi skal derfor føre Danmark tættere på kernen af EU.