KRONIK: PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG GLOBALISERING

Af Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture, Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, Rene Falch Olesen, Group CCO i DSV A/S, Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Lene Skole, CEO i Lundbeckfonden og Claus Grube, fhv. ambassadør.

Vi skal kæmpe for globaliseringen – den er en grundsten i vores velstand

Globaliseringen har gjort Danmark markant rigere, men nu er udviklingen bremset op. Nyt dansk partnerskab vil øge forståelsen for globaliseringens effekter og komme med bud på, hvordan vi fastholder og forstærker gevinsterne for flere.

Det var ikke kun kartoffelkur og arbejdsmarkedsreformer, der løftede Danmark ud af fattigfirserne og væk fra afgrundens rand. Det var i mindst lige så høj grad globaliseringen i form af frihandel, der bidrog til de enorme velstandsstigninger for handelsnationen Danmark.

På både dansk, europæisk og globalt plan kom der i 80’erne og 90’erne politiske tiltag, som fik afgørende betydning. Schlüter liberaliserede kapitalbevægelserne, og i 1986 kom EF-pakken og visionen om Det Indre Marked. I 90’erne tog Det Indre Marked for alvor fart, og nogenlunde samtidig blev GATT til WTO. Det medførte kraftige fald i de globale toldbarrierer, og at mange nye handelsaftaler blev indgået. Den gennemsnitlige told faldt fra 22 pct. i 1950’erne til i dag under fem pct. Danmarks samhandel med omverden voksede markant, og i takt med at EU kunne indgå aftaler med andre af verdens regioner, gav det Danmark bedre adgang til flere markeder. Både importen og eksporten voksede fra hver at svare til ca. 30 pct. af BNP til i dag hver at svare til ca. halvdelen af BNP.

Gevinsterne har været til at tage og føle på. Beregninger fra tænketanken Axcelfuture viser, at globaliseringen bidrog med over 120 mia. kr. til væksten i Danmark i perioden 1998-2008. Det svarer til godt 40 pct. af periodens velstandsstigning.

Hvordan kan det egentlig være? For det første sikrer globaliseringen en bedre international arbejdsdeling. Samtidig skaber den stordriftsfordele, når virksomheder kan brede sig over flere markeder, og dermed kan det også bedre betale sig at investere i forskning og ny teknologi. Globaliseringen sørger også for, at ny teknologi spreder sig hurtigere over grænser. Og endelig øger det den internationale konkurrence. Et godt hjemligt eksempel er Vestas, som aldrig kunne have vokset sig til en omsætning på næsten 100 mia. kr. årligt på det danske hjemmemarked. Konklusionen er, at vi bliver mere produktive af samhandel, og den gevinst omsættes til højere lønninger til lønmodtagerne.

Men de senere år er den effekt bremset voldsomt op. Det er ikke længere handlen, der gør os rigere. De seneste ti år har vækstbidraget fra øget handel kun været på otte mia. kr. eller knap fem pct. af væksten i BNP.

Forklaringen er, at verdenshandlen tidligere steg markant mere end det globale BNP. Det vil sige, at varer og tjenester i stigende grad blev solgt i andre lande end der, hvor de blev produceret. Men lige siden finanskrisen har det ikke været tilfældet – både global og dansk handel har stået stille, når vi måler det i forhold til BNP.

Men globaliseringens positive, økonomiske effekter kommer heldigvis fra andet end bare handel. Der skete noget andet i 00’erne, som fik meget stor betydning for dansk økonomi, og som i høj grad har gjort os i stand til at afbøde effekten af opbremsningen i handelsstrømmene. EU’s udvidelse mod øst betød nemlig, at vi fik adgang til kvalificeret arbejdskraft fra lande som fx Polen og Rumænien. Så hvor andelen af udenlandsk arbejdskraft tidligere lå på ca. seks pct. af den samlede beskæftigelse, er vi i dag oppe på ca. 10 pct. eller ca. 200.000 personer. Det er hovedsageligt sket i takt med faldende ledighed i Danmark. Det er også en vigtig form for globalisering.

Langt de fleste er såkaldte erhvervsindvandrere, som er kommet til Danmark med det formål at arbejde, og de skaber gevinster for danske virksomheder i alle dele af økonomien. Fx oplevede den danske finansbranche en meget stor tilgang af medarbejdere fra andre EU-lande i perioden fra 2016 til 2018.

Vores velfærdssamfund nyder ligeledes rigtig godt af erhvervsindvandrerne. Finansministeriet har opgjort, at hver enkel erhvervsindvandrer giver en nettogevinst for statskassen på 76.000 kr. årligt, og at erhvervsindvandringen bare i 2017 bidrog med 122 mia. kr. til samfundsøkonomien – eller ca. fem pct. af BNP.

Desværre mener hver fjerde dansker ifølge en meningsmåling, at personer, der kommer hertil for at arbejde, koster mere, end de bidrager med – på trods af, at det forholder sig lige modsat.

Tilstrømning af lavtuddannet udenlandsk arbejdskraft kan dog også have en negativ effekt på lønnen for lavtuddannede danskere. Og risikoen for løntrykkeri kan være en blandt flere årsager til, at nogle danskere er skeptiske over for den udenlandske arbejdskraft.

Derfor er løbende uddannelse en forudsætning for, at alle kan tage del i globaliseringens gevinster. Vi skal derfor fastholde den danske aftalemodel, som betyder, at dansk økonomi på en effektiv og velordnet måde kan tilpasse sig forandringerne i den globale økonomi. Det er også vigtigt med et dagpengesystem, som holder hånden under dem, der rammes negativt af globaliseringen, og med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sikrer efteruddannelse til dem, der har brug for det.

En tredje kilde til velstand kommer gennem flere og billigere varer og tjenester, som danske forbrugere kan vælge imellem. Tænk bare på streamingtjenester som Netflix og HBO – uden international handel ingen Game of Thrones. Eller smartphones – uden globalisering ingen iPhones eller Huawei-telefoner i Danmark. Forbrugeren er en ofte overset vinder ved globaliseringen. Beregninger har vist, af forbrugerne oplever besparelser på deres vareforbrug på 15-20 pct. som følge af import, og besparelsen er rimelig ensartet på tværs af indkomstgrupper.

En fjerde kilde til øget velstand kommer fra investeringerne. Når danske virksomheder investerer i udlandet, kommer gevinsterne tilbage til Danmark i form af et afkast. Virksomhederne kan også få adgang til ny viden, udenlandske medarbejdere eller teknologi i det land og af den virksomhed, de har købt. Det gør den danske virksomhed mere produktiv og konkurrencedygtig. Det kan i visse lande også være en fordel – eller et decideret krav – at have lokal tilstedeværelse for at få adgang til markedet. Derfor kan en direkte investering i det pågældende land være en forudsætning for eksport. Spørg bare en virksomhed som Lundbeck, der har investeret massivt i USA og i Kina, som er to af deres store markeder.

Danske pensionsopsparere nyder også godt af muligheden for, at vi kan placere vores penge i udlandet. Danmarks pensionsformue er i dag på over 4.000 mia. kr., og de penge kan umuligt placeres i Danmark alene, hvis der skal være et godt afkast.

På tilsvarende vis investerer udenlandske virksomheder og institutionelle investorer i Danmark. Har investeringen form af en ny fabrik, butik, datacenter eller lignende, skaber det økonomisk aktivitet. Først mens byggeriet foregår, og dernæst når byggeriet tages i brug. Sker investeringen i form af helt eller delvist ejerskab af en dansk virksomhed, kan det tilføre den danske virksomhed knowhow, bedre processer mv. og dermed øge produktiviteten i Danmark.

Samlet set har den øgede globalisering i form af transport af varer, tjenester, kapital, ideer og mennesker altså øget Danmarks velstand markant. Men gevinsterne kommer ikke af sig selv og kan hurtigt komme under pres på grund af stigende protektionisme og skepsis over for globaliseringens fordele. Det har vi set i andre lande, og det kan brede sig – derfor skal det tages alvorligt.

Det er baggrunden for, at tænketanken Axcelfuture nu opretter et partnerskab for bæredygtig globalisering. Partnerskabet tæller markante virksomheder og organisationer som Lundbeckfonden, DSV, Landbrug & Fødevarer og Danske Rederier.

Opgaven består i at kvalificere debatten om globaliseringen og brede den mere ud. Vi skal identificere trusler mod globaliseringen, øge forståelsen for og anvise veje til, hvordan globaliseringen i endnu højere grad kan give bæredygtig fremgang i levestandarderne for flere. Protektionismen står fortsat svagt i Danmark, men globaliseringens gevinster er alligevel uklare for mange. Ifølge en nylig gennemført undersøgelse mener en fjerdedel af befolkningen, at globaliseringen ikke har haft en effekt på dansk økonomi, og 28 pct. svarede ”ved ikke”.

Handelskrigen mellem Kina og USA er et oplagt eksempel på den stigende protektionisme. Kina har længe overtrådt reglerne i WTO til skade for også danske virksomheder. Trumps handelskrig løser næppe problemerne, og desværre vil USA heller ikke længere leve op til sit ansvar for at sikre den regelbaserede globale handel. Når disse to så markante nationer ser stort på reglerne i bl.a. WTO, skaber det store problemer. WTO er nemlig ikke blot lavere told og færre restriktioner, men også et system for løsning af tvister mellem lande. At USA eksempelvis ikke vil udnævne nye dommere til WTO truer organisationens evne til at være den afgørende stemme i handelsstridigheder. Den vigende opbakning til WTO risikerer at ende i økonomisk guerillakrig på de stærkes præmisser.

Ny-protektionisme og øget national selvtilstrækkelighed, som Brexit er et eksempel på, truer ikke kun den internationale handel. Siden Bretton Woods-systemets fødsel for 75 år siden har vi opbygget multilaterale organisationer i Europa, som har øget samarbejdet og dermed hindret krig og konflikter. Men nationale populistiske kræfter i flere lande vil nu hellere forfølge egne mål og ikke tage alt for mange hensyn til andre nationer og befolkninger. Det risikerer at svække andre internationale samarbejder end handel, når det bliver mere almindeligt at se stort på de internationale handelsaftaler.

Det er let at angribe de internationale organisationer som fx WTO, IMF eller EU for ikke at gøre nok, men disse klassiske mellemstatslige organisationer er hverken stærkere eller svagere end medlemslandene vil det. Danmark skal gå forrest i opbakningen til disse organisationer, for vi er dybt afhængige af det internationale regelbaserede system for både handel og de andre overnationale samarbejdsområder. Vi har ikke muskelkraft til at modstå stærkere magter alene, og vil stå svagt uden de internationale reglers beskyttelse. En tilbagerulning af reguleret international handel vil derfor være en katastrofe for Danmark og dansk økonomi. Dermed ligger der en stor opgave for den nye regering i at fremme den åbne og fair regulerede handel i WTO og OECD gennem vores EU-medlemskab, for det vil også være til gavn for de verdensmål, som FN har opstillet, og som Danmark har forpligtet sig til at understøtte. Det kræver en opgradering af det udenrigspolitiske fokus og vores tilstedeværelse i EU, for vores handelspolitiske allierede Storbritannien er jo som bekendt på vej ud.

Handel gavner ikke kun udviklede lande som Danmark, men kan i høj grad også trække udviklingslande ud af fattigdom. Kina er et godt eksempel, og Indien er også godt i gang med at høste globaliseringens fordele. For befolkningerne har det betydet, at færre sulter, og at der er begyndt at opstå en middelklasse i lande, som tidligere kun havde få rige og mange fattige. Åbenhed over for den globale økonomi er ifølge Verdensbanken afgørende for at skabe strukturelle ændringer, som kan bidrage til vækst i lavindkomstlande.

Men handel kan også kan have negative effekter. Det gælder fx for klimaet, for hver gang vi køber en vare i udlandet, skal den transporteres, og dermed udledes der CO2. Derfor har de 179 lande i FN’s internationale maritime organisation, IMO, enstemmigt vedtaget, at CO2-udledningen fra den globale skibsfart skal reduceres med 50 procent i 2050. Et mål, som nyder stor opbakning fra rederibranchen selv. Rederibranchen er ikke de eneste med store ambitioner. Fx har landbruget i Danmark en ambition om, at dansk fødevareproduktion, der er i vidt omfang eksporteres, skal være klimaneutral senest i 2050. Det skal bemærkes, at disse målsætninger er opstillet helt frivilligt, men i tråd med de politiske strømninger.

For at nå klimamålsætningerne kræver det forskning og investeringer i ny teknologi, der kan gøre skibsfart, fødevareproduktion og andre økonomiske aktiviteter CO2-neutrale. Og skal det virkelig batte noget, skal det ikke kun ske i Danmark, men i hele verden. Danmark kan spille en særlig rolle, for vores klimaløsninger kan netop understøtte mål indenfor bl.a. energiproduktion, vandteknologi og energieffektivitet. Gennem handel og investeringer kan danske virksomheder være med til at udbrede klimavenlige produkter, produktionsprocesser og transportmetoder til resten af verden og dermed understøtte den globale grønne omstilling.

Vi afhjælper ikke globaliseringens bagside ved at begrænse den. Vi skal huske på, at globaliseringen gavner os alle som forbrugere gennem lavere priser, større produktudvalg og højere kvalitet. Og at vi gennem handel og samarbejde kan leve i fred og fordragelighed. Vi må derfor adressere udfordringerne ved globaliseringen, så vi ikke mister alle gevinsterne.

Bragt i Politiken