Trump eller Biden – meget er på spil for Danmark
Af Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture og Claus Grube, senior fellow i Axcelfuture og tidligere ambassadør
Valgets udfald har ikke kun betydning for USA, men også for resten af verden og Danmark. Vil USA igen blive en bannerfører for globalt samarbejde, eller vil landet for alvor lukke sig om sig selv, som det også var tilfældet op til Anden Verdenskrig?
I dag vil den amerikanske befolkning beslutte, om Donald Trump eller Joe Biden skal stå i spidsen for den frie verden de næste fire år.
Skal vi have mere »Twitterplomacy«, handelskrig og uforudsigelighed i den amerikanske udenrigspolitik? Eller bliver det »back to normal« med tiltrængt medvind til internationale samarbejder og forudsigelighed – dog med fortsat protektionistiske tendenser med Bidens »Buy American«?
Valgets udfald har ikke kun betydning for USA, men også for resten af verden og Danmark. Vil USA igen blive en bannerfører for globalt samarbejde, eller vil landet for alvor lukke sig om sig selv, som det også var tilfældet op til Anden Verdenskrig?
Danske virksomheder er allerede klemt af handelskrigen mellem USA og Kina, som Trump sandsynligvis vil eskalere i en kommende valgperiode. Handelskrigen har siden marts 2018 haft en meget mærkbar effekt. USAs import fra Kina er faldet med 13 pct., mens den amerikanske eksport til Kina er faldet med endnu mere, nemlig med 20 pct. Midt i dette stormvejr står også danske virksomheder, der leverer input til handlen mellem USA og Kina, og som må se sig om efter andre kunder og leverandører.
Men det er ikke kun handlen mellem USA og Kina, der lider under Trumps handelspolitik. Faktisk er perioden med handelskrig frem til coronakrisen den længste periode uden stigende global handel de sidste 20 år. Før coronakrisen har der kun været tre perioder uden stigende handel: da dot-com-boblen bristede i år 2000, ved finanskrisen i 2008 og så under den igangværende handelskrig. En handelsnation som Danmark er afhængig af gode globale samhandelsvilkår baseret på effektive multilaterale spilleregler og organisationer, og en forværring vil på sigt sætte sit præg på dansk økonomi.
EUs kamp mod tech-giganterne
Indtil videre har det anstrengte forhold mellem USA og EU ikke påvirket samhandlen på tværs af Atlanten nævneværdigt, men med genvalg til Trump risikerer vi fornyet kritisk fokus på lande med vedvarende handelsoverskud over for USA som Danmark og Tyskland.
EUs kamp mod tech-giganterne og tankerne om en tech-skat har også potentialet til at udløse en ny handelskrig, hvis USA vurderer, at den egentlige hensigt er at tilegne sig et skatteprovenu, som amerikanerne ikke mener, EU-landene er berettiget til. Hvis Trump vinder og eskalerer og udvider handelskrigen, vil det trække perioden med svag global samhandel længere ud. En eskalering vil være værre for danske virksomheder end handelskrigen mod Kina har været.
Bliver alt så godt, hvis Biden vinder? Nej, men meget kan blive bedre. Med Biden vil de negative effekter af handelskrigen på den globale økonomi ikke forsvinde, da Biden stadig vil være »tough on China«. Men den usikkerhed, der er skabt i den globale handel, vil blive mindre, til stor glæde for den globale handel og økonomi. Vi skønner, at den lavere globale handelsusikkerhed alene vil kunne øge den danske eksport med i omegnen af 10 mia. kr. de kommende fire år.
Den protektionistiske holdning i USA vil dog ikke forsvinde. Bidens »Buy American« vil bl.a. betyde, at offentlige indkøb i højere grad skal ske hos amerikanske virksomheder. Samtidig vil Biden også sikre en højere grad af selvforsyning af kritisk infrastruktur og sundhed. Det kan have den konsekvens, at det alt andet lige bliver sværere for danske industribrancher som fx vindmølleindustrien og medicinalindustrien at eksportere til USA.
Heller ikke den amerikanske politik ift. verdenshandelsorganisationen, WTO, kan forventes at ændre sig væsentligt. Under Donald Trump har USA blokeret udnævnelsen af nye dommere til WTOs højeste instans, så den nu ikke længere er i funktion. Det var dog under Barack Obama, at USA første gang blokerede for en dommerudnævnelse, og utilfredsheden med den måde, WTO fungerer i øjeblikket, er udbredt både blandt republikanere og demokrater. Skal WTO tilbage på sporet, kræver det reformer af organisationen, som kun kommer gennem tæt samarbejde mellem USA og EU.
Men Biden er alligevel en større tilhænger af internationale samarbejder end Trump. Det gælder fx, klimaet, for Biden vil bringe USA tilbage i Parisaftalen gennem en omfattende grøn omstilling, der bl.a. omfatter statslige grønne investeringer på 1,7 billioner dollars over de kommende ti år. I kombination med lokale og private investeringer vil det faktisk svare til, hvad Danmark kommer til at foretage af investeringer frem mod 2030 på det grønne område for at nå vores eget mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct.
En så stor transition af amerikansk økonomi kan virkelig rykke dansk grøn eksport, hvilket kan gavne virksomheder som Ørsted, Vestas, Grundfos og Danfoss og mange andre med grøn ekspertise. Desuden vurderer økonomiske analytikere over en bred kam, at Bidens økonomiske program vil skabe højere vækst i USA de kommende år end Trumps politik, hvilket i sig selv kan give bedre markedsforhold for danske virksomheder.
Selvom vi kan forvente, at Biden vil være knap så bidsk overfor EU som Trump, vil Biden ikke desto mindre presse EU til at være mere »tough on China«. EU kan under Biden blive tvunget til åbenlyst at vælge side mellem USA og Kina – en rejse EU dog også har været på de seneste par år. Sidste år stemplede EU fx Kina som en »systemisk rival«. Det kan give Danmark udfordringer, fordi danske virksomheders engagement i Kina efterhånden er omfattende.
Kampen mod corona
Også kampen mod coronavirus kan få et løft af et præsidentskifte. EU, WHO og andre er gået sammen i et samarbejde, COVAX, der skal sikre midler til både udvikling og produktion af en vaccine, ikke bare til de rige lande, men også til fattige lande, der ikke selv har råd. Men Trump har trukket USA ud af WHO, og USA står også uden for vaccinesamarbejdet. Nu satser Trumps USA på sit eget vaccineprogram, og i den forbindelse ser man desværre bort fra internationale alliancer og aftaler.
Men handels-, klima- og sundhedspolitik er ikke det eneste, der er på spil ved dagens valg. Hvis Trump vinder, kan han finde på at stille spørgsmål ved USAs fortsatte deltagelse i andre multilaterale organisationer. Det vil få konsekvenser for det internationale samarbejde og vil overlade europæiske lande mere til vores egen skæbne. På lang sigt kan det styrke samarbejdet i EU, men omvendt vil tabet af USA som strategisk partner gøre EU mindre slagkraftig.
Valget i dag bliver altså også afgørende for andre end amerikanerne selv. Nok er Joe Biden ikke nogen glødende tilhænger af globaliseringen, så USAs protektionistiske linje forsvinder ikke som dug for solen. Men han står trods alt for en helt anden tilgang til de bredere internationale samarbejder.
Meget afhænger dog også af udfaldet af valget til kongressen, og får præsident Biden et flertal i begge kamre i ryggen, bliver det lettere at få truffet de store og svære beslutninger. Vi håber derfor på et klart mandat ved dagens valg til en linje, der kan få det internationale samarbejde tilbage på sporet.