Drop nu idèen om tech-skatter
Af Palle Sørensen, seniorøkonom, Axcelfuture
Kort før Mette Frederiksen (S) blev statsminister, foreslog hun, at store digitale virksomheder som Google, Facebook og Apple skulle betale en ny digital skat, bl.a. fordi de kun betaler 109 mio. kr. i dansk selskabsskat – andre EU-lande har luftet samme idé.
Men hvad er egentlig en digital virksomhed? Giver det overhovedet mening at tale om i en økonomi, der allerede er ved at blive gennemdigitaliseret? Allerede for to år siden forudså BCG i en rapport udarbejdet i samarbejde med Axcelfuture, at nordiske virksomheder måtte øge deres investeringer i digitalisering kraftigt for overhovedet at have en chance for at overleve i konkurrencen med giganter som eksempelvis Amazon.
Ligeledes har Axcelfuture vist, at 1/3 af erhvervsinvesteringerne allerede er intellektuelle i form af f&u eller digitale investeringer. Andelen vokser, og derfor er det svært at se, hvorfor vi skal opfinde en særlig skat til tech-virksomheder, for på lang sigt er vi alle digitale.
Nogle skal betale, hvis andre skal have mere
Det er mere effektivt at bruge konkurrencelovgivningen, hvis man gerne vil tøjle de ekstreme indtjeningsmarginer, som tech-giganterne har etableret sig med over de sidste ti år – noget, som EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen da også barsler med.
På den anden side er det nuværende system baseret på gamle vaner, som gør det nemt at kritisere. Udviklingslandene får nærmest ikke del i det globale selskabsprovenu, og samtidig er verdens store virksomhederne blevet mere globale.
For nogle virksomheder giver det nærmest ikke mening at tale om et nationalt tilhørsforhold. Men forslag om ændringer af et system med næsten 100 år på bagen vil blive mødt af samme indvindinger, som vi netop har været vidne til i forhandlingerne om en udligningsreform i Danmark. Nogle skal betale, hvis andre skal have mere.
OECD er for nylig udkommet med et udkast til, hvordan det kan gøres. Her er hovedprincippet, at virksomheder, der opererer internationalt, i højere grad bliver beskattet der, hvor de sælger deres produkter. Forslaget er kompliceret, men det vil betyde, at tech-giganterne vil lægge flere skattekroner i Danmark.
Virksomhederne som gidsler
Så skulle man tro, at den danske regering ville være glad, men et dugfriskt svar fra Skatteministeriet, som Børsen omtalte sidste mandag, viser, at OECD’s forslag til en international skattereform på ingen måde vil være til gavn for Danmark. Det vil nemlig betyde, at danske virksomheder skal betale langt mere i skat i andre lande – og meget mere end vi kunne få ind fra tech-giganterne. Derfor tager Christian Rabjerg Madsen, finansordfører i Socialdemokratiet, nu afstand fra grundprincippet i OECD’s forslag.
Det er ærgerligt, at det endnu ikke er lykkes OECD at komme frem til et både økonomisk fornuftigt og politisk spiseligt forslag. For når der ikke kan opnås global konsensus om, hvordan selskabsskattekagen skal fordeles imellem landene, gør det virksomhederne til gidsler i kampen mellem de nationale skattemyndigheder, og samtidig opstår der risiko for flere protektionistiske særskatter.
Tech-skatten er eksempelvis åbenlyst rettet mod Google, Amazon, Facebook og Apple, som måske ikke betaler meget skat i EU, men som efterhånden betaler den skat, de skal, i USA, hvor de hører hjemme. F.eks. havde netop disse fire tech-giganter en gennemsnitlig effektiv skattesats på 22,9 pct. i perioden 2016-2018. Til sammenligning havde danske Novo Nordisk en effektiv skattesats på blot 20,4 pct. i samme periode. Og for at sætte det lidt i perspektiv betaler Novo Nordisk 77 pct. af deres samlede selskabsskat i Danmark, selvom 99 pct. af deres omsætning genereres i udlandet. Risikoen er åbenlyst, at danske virksomheder bliver ramt af en tilsvarende særskat på f.eks. medicin i USA, hvis Danmark vover at indføre en tech-skat uden om OECD.
Undgå protektionistiske tiltag
Moralen er, at Danmark på den lange bane vinder, hvis vi kan undgå protektionistiske tiltag som en særlig tech-skat og i stedet medvirke til at sikre et aftalebaseret system, også på skatteområdet.
Vi bør ikke provokere USA, der er en af vores absolut største samhandelspartnere, med unilaterale forslag, som mest af alt vil få symbolsk betydning. Og det er uhensigtsmæssigt at foreslå ændringer i et system, som Danmark både nu og på sigt vinder stort på.
Løsningen ligger ikke lige for. Men vi kan måske prise os lykkelige for, at noget tyder på, at OECD’s forslag ikke bliver gennemført – for andre lande end Danmark står nemlig til at tabe stort på forslaget.