Grønne investeringer kan løse klimakrisen men ikke coronakrisen

 

Af Jens Hjarsbech og Palle Sørensen, seniorøkonomer i Axcelfuture

Man kan ikke løse et langsigtet problem på samme tid, som man løser et kortsigtet problem.

Vi er nu kommet os over det første coronachok, og genåbningen af samfundet er i fuld gang. Økonomien er dog stadig i choktilstand, så nu begynder diskussionen om, hvordan vi bedst sikrer en hurtig genopretning.

Fordi vi både står i en økonomisk krise og en klimakrise, virker det oplagt at gøre grønne investeringer til krumtappen i genopretningen. Vi så første skridt hertil med regeringens udspil til at renovere den almene boligsektor og en afgiftsomlægning, der skal øge efterspørgslen efter grøn husopvarmning. Men hvor langt kan man egentlig komme med grønne virkemidler, der løber over flere år, hvis man gerne vil genoprette beskæftigelsen nu og her? Desværre er mulighederne begrænsede.

For det første er der timingen. Skal vi f.eks. opføre flere vindmøller, tager det typisk otte år fra beslutningen er taget, til vingerne snurrer. Det samme kan siges om rigtig mange andre anlægsprojekter. Det er altså svært at tilpasse de grønne investeringer til udsving i konjunkturerne. Men naturligvis skal beslutningen om mere havvind tages nu. Det er der intet nyt i – corona eller ej.

For det andet skal langt de fleste grønne investeringer foretages af private. Enten i de danske hjem, når benzinbilen skal skiftes ud med en elbil, eller af virksomheder, så lastbilerne kører på grønt brændstof, eller procesenergien bliver grønnere. Også det er old news, men lige nu er problemet bare, at både private husholdninger og virksomheder har færre penge at investere for.

For det tredje rammer krisen hårdest i servicesektoren, der jo i vid udstrækning beskæftiger mennesker, der på kort sigt ikke kan varetage jobfunktioner i bygge- og anlægsbranchen. Tjenere og hotelmedarbejdere kan ikke lige pludselig bygge vindmøller eller installere ladestandere.

Ikke desto mindre er omstillingen af virksomheder og lønmodtagere i en mere grøn retning både fornuftig og nødvendig. Men det kræver en strukturel omstilling, som ikke er i nærheden af at kunne løse vores kortsigtede beskæftigelsesudfordringer. Vi kan nå et lille nøk i retning af grøn beskæftigelse, men heller ikke mere.

Kunsten bliver at sikre genopretningen af dansk økonomi, og samtidig fastholde ambitionerne om klimaneutralitet i 2050 uden at blande tingene unødigt sammen.

Bragt i Finans