Drop bankskatten. Lad finansiel moms betale for Arnes moms
JOACHIM SPERLING OG PALLE SØRENSEN, HHV. DIREKTØR OG SENIORØKONOM I TÆNKETANKEN AXCELFUTURE
Regeringen har i sit nye pensionsudspil lagt op til, at den finansielle sektor skal betale en stor del af regningen gennem et tillæg til selskabsskatten. Hvis satsen bliver på 4-4,5 procent af overskuddet, kan det svare til ca. 2,4 mia. kr.
Det store spørgsmål er, hvem der reelt kommer til at betale? Er det de ansatte i form af lavere lønninger, aktionærerne i form af lavere overskud, eller bliver det kunderne i form af højere priser på bankydelser?
Regeringen ønsker, at aktionærerne betaler den nye særskat gennem et lavere overskud, og benytter i den forbindelse en uhørt hård retorik. Regeringen udskammer den finansielle sektor, fordi sektoren gør opmærksom på, at udspillet til finansieringsmodel ikke vil virke efter hensigten.
Brancheorganisationen Finans Danmark eller en bankdirektør kan nemlig ikke bare beslutte, at aktionærerne skal betale Arnes pension. Det følger af, at vi lever i en markedsøkonomi, hvor priser, lønninger og aktiekurser tilpasser sig udbud og efterspørgsel. Virkeligheden er, at det bliver kunderne, der kommer til at betale Arnes pension. Det er helt almindelige danskere med en konto i banken og en pensionsopsparing.
ÅRSAGEN ER kort fortalt, at bankaktionærerne vil investere deres penge andre steder, hvis ikke afkastet er tilstrækkeligt, når skatten stiger med det såkaldte samfundsbidrag. Det kan bankerne imødekomme ved enten at sænke deres omkostninger eller hæve deres priser, så afkastet stadig er det samme efter skat. Den første løsning vil kræve, at medarbejderne går ned i løn, og det er næppe realistisk. Så erfaringsmæssigt vil langt hovedparten af regningen blive sendt videre til kunderne i form højere gebyrer og renter. Det gavner ingen.
HELDIGVIS FINDES der andre metoder til at finansiere Arnes pension. Man kunne indføre en moms på finansielle tjenester. Provenuet kunne så bruges til at sænke lønsumsafgiften, samtidig med at der afsættes penge til pensionsudspillet.
Dermed ville man undgå endnu en uhensigtsmæssig og forvridende særskat, som bl.a. skader bankernes konkurrenceevne i udlandet.
En moms på finansielle ydelser vil kunne indbringe et provenu på ca. 7 mia. kr., og argumenterne for en sådan omlægning står nærmest i kø. For når der ikke er moms på netop finansielle ydelser, vil der være en tendens til, at forbrugerne har et overforbrug af disse ydelser. Virksomhederne vil omvendt have et mindre forbrug, end de egentlig burde, fordi de ikke kan afløfte moms på finansielle ydelser. En moms vil sidestille finansielle ydelser med alle mulige andre serviceydelser og dermed skabe mindre forvridning.
Udfordringen er, at det i praksis ikke er helt enkelt at indføre moms på finansielle tjenester, og at der kan være udfordringer i forhold til EU. Men der er allerede en række konkrete forslag til, hvordan et momssystem på finansielle tjenester kan indrettes i Danmark, og den gennemgribende digitalisering af den finansielle sektor gør det nemmere at opgøre momsgrundlaget.
Også her bliver det forbrugerne, der kommer til at betale, men det gør de også med regeringens forslag.
Forskellen er bare, at en moms på finansielle ydelser vil minimere den samfundsøkonomiske regning, og det er også til gavn for Arne.
"En moms på finansielle ydelser vil kunne indbringe et provenu på ca. 7 mia. kr."