Regeringens grønne skattereform er tandløs og udskyder blot udfordringerne
AF JENS HJARSBECH, SENIORØKONOM, AXCELFUTURE OG JOACHIM SPERLING, DIREKTØR, AXCELFUTURE
I tirsdags kom regeringens længe ventede udspil til en grøn skattereform. Det blev desværre en fuser, der ikke bidrager til grøn omstilling. Regeringen er med rette blevet kritiseret for ikke at hæve CO2-afgiften, men hævder, at det ikke kan lade sig gøre.
Det passer bare ikke. Vi har allerede en CO2-afgift, der følger det samme lovkompleks som energiafgifterne. I Sverige er man nået langt med CO2-afgifter, og det kunne vi også komme i Danmark, så længe afgiften ikke kommer markant over EU-kvoteprisen for de konkurrenceudsatte brancher.
Axcelfuture og PwC har tidligere dokumenteret, at der er gode grunde til ikke at indføre en høj, ensartet CO2-afgift. Man bør tværtimod sænke energiafgifterne og indføre en differentieret CO2-afgift, der tager hensyn til de enkelte branchers omstillingsmuligheder.
Derudover kan man give målrettede subsidier til grønne investeringer i ikke-rentable teknologier, der kan bringe os helt i mål med de 70 pct. I stedet kommer regeringen med et investeringsvindue, der som konjunkturinstrument måske er udmærket, men som fejler til grøn omstilling, for der er ikke noget incitament til at investere i en lavere CO2-udledning.
Hvorfor skulle en kulforbrugende virksomhed som Aalborg Portland nu investere i naturgas, når energiafgiften er den samme som på kul?
Det er jo helt sort. Samtidig er investeringsvinduet en upræcis kompensation for de stigende energiafgifter. Det forudsætter, at virksomhederne har overskud til at investere for at undgå afgiften, men det er ikke tilfældet for alle. Og da virksomhederne om få år kan forvente, at der kommer rigtige CO2-afgifter, gør man klogt i at vente, så man kan udarbejde den rigtige investeringskalkule.
Der er blevet spekuleret i, hvilket motiv regeringen kan have for at fremsætte et så tandløst forslag. Måske spiller hensynet til de offentlige finanser en rolle, for hvis vi omlægger beskatningen til at ramme CO2-udledningen frem for energiforbruget, vil beskatningsgrundlaget forsvinde ad åre, når vi engang har gennemført den grønne omstilling.
Den gordiske knude vælger regeringen nu at skyde til hjørne.