Glem ikke den udenlandske arbejdskraft
AF JENS HJARSBECH, CHEFØKONOM I AXCELFUTURE, FLEMMING NØR-PEDERSEN, DIREKTØR I LANDBRUG & FØDEVARER, OG CLAUS GRUBE, SENIOR FELLOW I AXCELFUTURE
Genopretningen efter coronakrisen er allerede ved at tage pusten fra os. I marts satte vareeksporten Danmarksrekord, og industriproduktionen vokser også hastigt. Faktisk er der kun mørke skyer over turisme- og underholdningserhvervet, men det ændrer ikke på, at udsigterne for økonomien samlet set er lyse.
Udviklingen smitter også af på arbejdsmarkedet. Der er nu under 15.000 flere ledige, end da vi lukkede ned i marts 2020. Samtidig melder jobportalen Jobindex, at efterspørgslen efter arbejdskraft lige nu kan sammenlignes med hvad vi så op til finanskrisen. Vi mangler snart arbejdskraft i flere brancher, og den kan vi navnlig få fra udlandet. Op til Coronakrisen udgjorde erhvervsindvandrere således over syv pct. af beskæftigelsen, og i flere brancher var andelen langt højere. I 2008 var tallet under fire pct. Særligt folk fra Polen, Rumænien, Tyskland og Sverige er flittige i danske virksomheder.
Antallet af erhvervsindvandrere i job i Danmark er de sidste mange år steget mere end dobbelt så hurtigt som den samlede beskæftigelse. Men da coronakrisen ramte os, faldt beskæftigelsen i de fleste brancher mere for erhvervsindvandrere end hvad vi så samlet set. Det understreger, hvordan arbejdsmarkedet via den udenlandske arbejdskraft faktisk er i stand til at tilpasse sig effektivt i den slags ekstreme tilfælde.
Krisen gik også hårdt ud over de udenlandske grænsependlere, der i perioden fra marts til december 2020 lå markant under samme måneder i 2019. Det skyldes bl.a. rejserestriktioner ind i Danmark, som i høj grad har påvirket personer med bopæl i udlandet, som arbejder i Danmark. Grænserne har ikke været lukkede for vandrende arbejdskraft, men skrappe krav som negativ coronatest taget højst 24 timer inden indrejse og ti dages isolation uden for arbejdstiden har besværliggjort pendling ind og ud af Danmark. Krisen sammenholdt med rejserestriktioner har betydet, at beskæftigelsen blandt erhvervsindvandrere er gået fra normalt at stige en del mere end den samlede beskæftigelse, til rent faktisk at være faldet lidt mere under krisen.
Coronakrisen har selvfølgelig sat behovet for mere arbejdskraft på pause, men efterspørgslen vil snart igen overstige udbuddet, hvis ikke det bliver lettere at tiltrække arbejdskraft fra udlandet. Det kan få konsekvenser for danske virksomheder og holdbarheden i dansk økonomi. De økonomiske vismænd viste nemlig i 2019, at de kommende års stigning i arbejdsudbuddet i høj grad skal komme fra udenlandsk arbejdskraft og ikke kun fra stigende tilbagetrækningsalder.
Men i takt med at flere af verdens lande kommer ud af krisen, bliver kampen om kompetencerne skærpet. Vi har nu lært, at mange af vores arbejdsopgaver kan løses hjemmefra, og dermed kan det blive endnu sværere for os tiltrække arbejdskraft til Danmark – det gælder særligt de højtuddannede videnarbejdere, hvis eneste arbejdsredskab er en computer og noget wifi. En medarbejder, der arbejder hjemmefra i Køln, kan være lige så meget værd for en virksomheden, som en der arbejder i Kalundborg, men statskassen vil gå glip af betydelige skatteindtægter.
Det er derfor afgørende, at rejserestriktioner for udenlandsk arbejdskraft udfases så hurtigt som muligt, så danske virksomheder proaktivt kan tiltrække udenlandske medarbejdere. Udrulningen af vacciner er i fuld gang, så inden længe vil vi igen være i stand til at sige velkommen til nye medarbejder fra udlandet.
Det betyder, at der skal luges ud i nogle af de regler, der gør det bøvlet at få medarbejdere til Danmark. Det gælder fx reglen om en dansk bankkonto, der gør det svært at korttidsansætte specialister. En forbedring af den såkaldte forskerskatteordning, der før coronakrisen tiltrak 4.500 nøglemedarbejdere og 3.000 forskere til Danmark, bør også overvejes. Det er navnlig muligheden for at tiltrække de allerdygtigste medarbejdere, der gør det muligt for danske virksomheder at øge deres produktivitet, så forskerskatteordningen giver god mening på alle leder og kanter, bl.a. fordi danske marginalskatter fortsat gør det dyrt for højtlønnede specialister at arbejde i Danmark. En ekstra gulerod kan ofte gøre udslaget.
En anden stor udfordring er den grønne omstilling, der kræver trecifrede milliardinvesteringer over de kommende år. Der er brug for masser af dygtige folk til bl.a. at udvikle og bygge vindmøller, brintanlæg og anlæg, der kan fange CO2 overalt i Danmark. Vi kan løse en del af denne udfordring med omskoling, videreuddannelse og øget arbejdsudbud blandt danskere. Men vi har ikke alle de nødvendige hænder og kompetencer i Danmark, og derfor klarer vi ikke opgaven uden den udenlandske arbejdskraft. Det er nu, regeringen skal handle.