99 grunde til lavere selskabsskat – CO2-afgiften er ikke en
AF DIREKTØR JOACHIM SPERLING OG CHEFØKONOM JENS HJARSBECH, AXCELFUTURE
I fredags tonede Venstre og Konservative frem i Berlingske og krævede selskabsskattelettelser i bytte for en høj CO2-afgift. Selvom det for længst er belyst, at selskabsskatten er en vækstdræbende skat, holder det ikke at koble de to skatter direkte sammen i en politisk forhandling.
De virksomheder, der får mest gavn af en lavere selskabsskat, er nemlig ikke de virksomheder, der kommer til at betale CO2-afgiften. 10 pct. af selskabsskattelettelsen vil gå til den i forvejen velvoksne pengetank i Novo Holdings – og samlet set vil knap 30 pct. gå til de ti største selskabsskattebetalere. Udover Novo er det hovedsageligt finansielle selskaber og andre i medicinalindustrien. Ingen af dem vil blive særligt påvirket af at betale en CO2-afgift – nærmest uanset hvor høj den bliver.
Man vil altså ”kompensere” erhvervslivet for CO2-afgiften med en selskabsskattelettelse, der hovedsageligt går til den del af erhvervslivet, der ikke rammes særligt hårdt af CO2-afgiften. Det kan V og K godt gøre bedre. Andre tiltag kobles sammen med en reform af jobcentre og øget konkurrenceudsættelse i det offentlige. Også her er vi ude en utidig sammenblanding af forskellige politikforslag, der ikke gavner klimaet.
Jo flere mærkesager, der bringes i spil i forhandlingerne, desto mere forhaler vi beslutningen om CO2-afgiften. Meget tyder nu på, at der ikke kommer en grøn skatteaftale på denne side af et valg, fordi alt muligt blandes ind i forhandlingerne, selvom alle forudsætningerne burde være til stede. Men er man nervøs for væksten og erhvervslivets konkurrenceevne, bør Folketinget samle sig sammen inden sommer. For den fortsatte usikkerhed udsætter virksomhedernes klimainvesteringer, og 2030 blinker stadig tydeligere. Risikoen stiger for, at vi ender i panikløsninger, som hverken gavner den grønne omstilling eller konkurrenceevnen.
Vi kan godt være nervøse for, at forhandlingerne om CO2-afgiften ender på samme måde som forhandlingerne om udenlandsk arbejdskraft. Alt imens politikerne skændes, skriger virksomhederne efter arbejdskraft, som kunne afhjælpes med politisk enighed. Nu er der igen fare for, at de to politiske fløje står skarpt over for hinanden uden at kunne blive enige om noget som helst pga. uenigheder om småting og diverse mærkesager. Det er de i øvrigt lige gode om, for regeringen vil lægge forhandlingerne om inflationshjælp ind under forhandlingerne om CO2-afgiften. Hvordan giver det mening?
Lad ikke CO2-afgiften lide samme skæbne som udenlandsk arbejdskraft – det er gift for erhvervslivet og for den grønne omstilling. Virksomhederne har brug for hurtig afklaring og ikke en politisk kamp om mærkesager. Lad os tage debatten om et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv og velstående samfund på et andet tidspunkt. Der er masser af gode grunde til lavere selskabsskat og en afskaffelse af jobcentrene – men klimaet er bare ikke en af dem.
Bragt i Berlingske