Panik i den europæiske energipolitik må ikke ende i hovsapolitik
AF CHEFØKONOM JENS HJARSBECH, AXCEL FUTURE
EU's energiministre vil undersøge et prisloft på gas - men de skal passe på, at det ikke bliver endnu en hovsaløsning
De voldsomme energipriser rammer de fleste EU-borgere med en forhammer. Tyskerne slukker nu lysreklamer og butiksfacader kl. 22, det er slut med varme i swimmingpools, og temperaturen i offentlige bygninger må højst være 19 grader - også i Danmark. Herhjemme stiger den gennemsnitlige elregning for en husstand med ca. 10.000 kr. om året.
Årsagen skal findes i et sammentræf af uheldige omstændigheder, der har drevet priserne på himmelflugt. Vinden blæser ikke, tørken har skabt lavvande, og i Frankrig må atomreaktorerne lukke, fordi der mangler vand til nedkøling. Så må gasturbinerne i gang, men det er vanvittigt dyrt, når efterspørgslen er tårnhøj, mens Putin lukker for hanerne. Og fordi el ikke kan lagres, bestemmes elprisen af det marginale behov. Det giver det paradoks, at strøm fra vind kommer til at koste det samme som strøm fra gas.
Forbrugerne mærker både de stigende energipriser direkte og indirekte, når det bliver dyrere for butikkerne af tænde lyset og fabrikkerne at tænde maskinerne. Den regning skal jo i sidste ende sendes videre til forbrugeren. Derfor ønsker Nicolai Wammen (S) også at dele 2 mia. kr. ud i inflationshjælp til de dårligst stillede.
Der er borgere, der ikke længere kan svare enhver sit. De ekstreme prisstigninger har fået EU-Kommissionen til at varsle indgreb i elmarkedet, og i fredags bad EU-landenes energiministre Kommissionen se på en række tiltag. F.eks. skal EU-Kommissionen undersøge muligheden for en ekstraordinær beskatning af profitten hos energiselskaberne, der skal give pengene videre til forbrugerne. Der er nemlig en del elselskaber, der tjener rigtig gode penge. Ikke dem, der fyrer med gas, for de skal købe dyrt ind. Men når vinden blæser, og solen skinner, tjener grønne energiproducenter rigtig godt - i det omfang de ikke har bundet sig til lave priser i lange kontrakter - da marginalomkostningerne er lave.
Konsekvenser ved særskat
Men hvad bliver konsekvensen af en sådan særskat? For det første skaber det usikkerhed om rentabiliteten af nye investeringer i grøn energi, for investeringskalkulen forværres, hvis risikoen for tilfældig beskatning stiger. Det vil få investorer til at kræve højere afkast - for hvad hvis det samme rammer dem? Desuden har det en positiv klimaeffekt, at alle er tvunget til at spare på energien, mens kompensationsordninger virker modsat.
Dernæst vil det bære ved til inflationsbålet, hvis forbrugerne kompenseres med penge fra den beskattede profit. Skal forbrugerne kompenseres, skal det designes meget præcist for ikke at øge problemet. Erfaringerne fra den noget lemfældige uddeling af varmechecks viser, hvor svært det er.
EU's energiministre vil også undersøge et prisloft på gas - og ikke kun Putins gas. Hvordan det skal fungere er endnu uklart. Hvis tanken er at forbyde elpriser fra gas over et vist niveau, er der jo en klar risiko for, at producenterne ikke kan dække omkostningerne fra købet af gas, og så vil de undlade at producere. Så hellere dyr el end ingen el, for så bestemmer vi selv, hvornår vi slukker for kontakten.
Et prisloft på russisk gas er også på tale, men dette skal ses som en sanktionsmekanisme og ikke et forsøg på at sænke elprisen. Vi skal gøre, hvad vi kan for at ramme Putins styre. Men man skal bare være åben om, at det kan føre til et russisk stop for energi til Europa, og dermed øge energipriserne yderligere.
Dilemmaerne står altså i kø. I flere europæiske lande betyder de voldsomme prisstigninger, at regeringerne kan blive destabiliseret på grund af social uro. Men måske man skal have is i maven, for når vinden og vandet kommer tilbage, kommer priserne ned igen på sigt. Hvis der i mellemtiden er lavet kortsigtede indgreb, der ødelægger markedet, kan den grønne omstilling blive langt dyrere end ellers, fordi investeringer i grøn strøm kræver større afkast.
Svært at pege på snuptag
På kort sigt er EU's plan om at reducere energiforbruget med 15 pct. god, for det svarer til andelen af elproduktion, der normalt kommer fra gas. Men vi undgår ikke gassen særligt i spidsbelastningstimerne, og derfor er vi nødt til at gøre noget ekstraordinært. I Danmark kan vi differentiere elafgiften efter timeprisen, så forbrugerne i højere grad får noget ud af at lægge forbruget uden for de mest travle perioder. På længere sigt har vi brug for et egentligt indre marked for el i EU, så vi bedre kan udnytte hinandens overskudsstrøm.
Det er dog svært at pege på snuptag, der kan hjælpe forbrugerne, for selv akut hjælp til de mest udsatte borgere er vanskelig at designe, uden at det øger problemerne. Risikoen for hovsaløsninger er derimod høj, og det bør indgå i regeringens overvejelser, når den skal udøve indflydelse i EU om indgreb på energimarkedet.