KRONIK: SKABER KONKURRENCELOVEN VÆKST?

AF JOACHIM SPERLING

I 2010 sænkede politikerne de såkaldte tærskelværdier, der bestemmer, hvornår en fusion skal anmeldes til konkurrencemyndighederne.

Men spørgsmålet er, om lovændringen bidrager til at skabe den vækst, alle skriger efter?

Tag eksempelvis Axcel, der lever af at købe, udvikle og sælge virksomheder.

Axcel investerer normalt i to-tre virksomheder årligt (de såkaldte platformsinvesteringer), hvor man ifølge reglerne skal søge om konkurrencemyndighedernes godkendelse, før investeringen kan gennemføres.

Det er lidt ulogisk, for tanken med disse platformsinvesteringer er ikke, at de skal samarbejde med fondens øvrige virksomheder. For en dag skal virksomheden sælges igen, og det skal kunne gøres enkelt og smertefrit. Kun i forbindelse med de såkaldte tillægsinvesteringer taler vi om egentlige fusioner, som det giver mening at underkaste fusionskontrol.

Men tilbage til Axcels platformsinvesteringer.

Dyrt og dårligt dokumenteret

Alene udgifter til advokatbistand løber op i 100.000-200.000 kr. for hver enkelt investering.

Og som noget helt nyt skal Axcel også betale et gebyr på minimum 50.000 kr. for at anmelde et opkøb.

Det løber alt sammen op.

De umiddelbare omkostninger er ikke det eneste problem. Det er også tidsaspektet.

Styrelsen siger selv, at sager behandles inden for 25 dage, men hvis tiden er knap, har styrelsen mulighed for at stille flere spørgsmål, før de 25 dage begynder at løbe, og det betyder, at visse fusionsansøgninger kan trække ud.

Nu har vi i nogle år haft en forholdsvis lav aktivitet i mergers & acquisitions (M&A), men det kan ændre sig nu, og derved medføre en betydelig merbelastning i styrelsen.

Det kan få M&A-processerne til at miste værdifuld momentum med store omkostninger for de involverede parter.

Da man i 2010 besluttede at sænke tærskelværdierne betydeligt, så mange flere fusioner blev omfattet af reglerne, vurderede Erhvevs- og Vækstministeriet i en rapport, at det ville medføre velfærdsgevinster på 3-400 mio. kr. i form af lavere forbrugerpriser.

Det er jo positivt, for Danmark har nogle af verdens højeste forbrugerpriser.

Men gransker man overnævnte rapport består dokumentationen alene af udenlandske undersøgelser - krydret med komplicerede beregninger, som hviler tungt på egne antagelser.

Må vi have lov til at evaluere?

Derfor burde Erhvervs- og Vækstministeriet fremlægge dokumentation for, at den forstærkede fusionskontrol i praksis har ført til lavere forbrugerpriser.

Der bliver behandler langt flere sager, men har det fået forbrugerpriserne til at falde signifikant?

Det springende punkt må være, om der er opstået flere såkaldt “problematiske sager” på grund af de lavere tærskelværdier.

Kunne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke fremlægge de foreløbige erfaringer, så vi kan evaluere loven?

Priser kan være sekundært

Der kan være betydelige fordele ved fusioner.

Nogle fusioner kan lede til højere priser på grund af øget markedkraft, men de kan også føre til bedre ressourceudnyttelse, lavere omkostninger og større risikospredning - og dermed lavere priser på sigt.

Frem for alt kan fusioner gøre danske virksomheder bedre til at klare sig selv på de internationale markeder, og det skaber vækst og beskæftigelse. Naturligvis skal vi også sikre effektiv konkurrence, men det er en diskussion værd, om man i øjeblikket lægger for stor vægt på lave priser i forhold til at sikre gode rammer for, at virksomhederne kan vokse sig sunde og stærke.

Når først virksomhederne har vokset sig store og stærke på de internationale markeder, er det jo der konkurrenterne er - og ikke hjemmemarkedet.

Tænk bare på Novo Nordisk, der har under 1 pct. af deres omsætning i Danmark.

Novo industri konkurrerede indtil fusionen i 1989 mod Nordisk Gentofte, men i dag er Novo Nordisk oppe mod giganter i en helt anden liga som Sanofi og Roche.

Var den fusion sluppet igennem nåleøjet i dag?

Det ved vi faktisk ikke.

Derfor hører diskussionen om vores konkurrencelovgivning også ind under den vækstdagsorden, som regeringen selv ønsker at fremme.

Et passende sted at starte kunne være at se på om tærskelværdierne ikke kom for langt ned dengang i 2010.

Bragt i Børsen