KRONIK: FÅ MERE UD AF FORSYNINGSSEKTOREN

 

AF JOACHIM SPERLING

En af den forrige regerings mærkesager var at effektivisere fjernvarmesektoren i Danmark, og det ønsker den nuværende regering heldigvis at holde fast i. Axcelfuture har i noget tid interesseret sig for udviklingen i vores forsyningssektor – herunder fjernvarmesektoren. Ikke fordi vi tror kapitalfonde gerne vil opkøbe fjernvarmeværker – for det er ikke en type virksomheder danske kapitalfonde normalt investerer i - men fordi det er en vigtig sektor, som påvirker os alle sammen. Hvert år køber forsyningssektoren i Danmark således varer og ydelser for 52 mia. kroner hos leverandører. Og sælger ydelser for hele 92 mia. Forsyningssektoren læner sig op af en meget stærk clean-tech branche med virksomheder som Dong Energy, Danfoss, Grundfos og Vestas, og de arbejder sammen både som leverandører og samarbejdspartnere.

Det er imidlertid nødvendigt, at gøre vores forsyningssektor mere forretningsorienteret. Ikke kun fordi omkostningerne ved den grønne omstilling risikerer at skade danske virksomheders konkurrenceevne, men også fordi vi kan få mere ud af vores forsyningssektor til gavn for beskæftigelse, vækst og eksport – hvis vi ellers træffer de rigtige beslutninger nu.

En af udfordringerne er, at vi har utroligt mange små værker, som er dyre i drift, og som gør det vanskeligt at foretage fornuftige investeringer, som ellers er nødvendige for at få den grønne omstiling til at fungere bedre.

Bortset fra det er den danske fjernvarmesektor nærmest genialt indrettet. Den udnytter spildvarmen, når der produceres strøm på kraftværket, og teknologien har udviklet sig, så man kan transportere det varme vand over meget lange afstande uden nævneværdigt varmetab. Det gør det muligt at skabe større og mere velfungerende kraftværker.

Det afgørende for forsyningssektorens brugere – som er os alle sammen er forsyningssikkerhed, kvalitet og lave priser. På den baggrund er det underligt, at der er så enorme prisforskelle på fjernvarme i Danmark. Et aktuelt regneeksempel viser hvorfor: i Herlev koster det angiveligt 31.000 kroner om året at opvarme et 130 m2 standardhus. I Hundige, der ligger 20 kilometer derfra, koster det kun 11.000 kroner. Der må altså være store forskelle på, hvordan man driver værkerne. Det handler både om valg af brændsel og om evnen til at investere rigtigt. Og så handler det om effektivitet.

Fjernvarmesektoren har hidtil været tilgodeset af det såkaldte ”hvile i sig selv” princip, som gør det muligt at overvælte selv håbløse investeringer direkte i forbrugerpriserne. Det er et system, der har overlevet sig selv, hvilket stort set alle – bortset fra interesseorganisationen Dansk Fjernvarme er enig i.

Når man får gjort op med hvile i sig selv princippet, kan man gennemføre sammenlægninger og opnå et mere aktivt ejerskab. I dag er de fleste værker ejet af kommunerne, der også agerer myndighed på området, Men det betyder, at de skal føre tilsyn med sig selv. Det vil gavne at få adskilt myndighedsansvaret fra driftsopgaven, og få nedsat bestyrelser med stærkere faglige kompetencer.

Det vil sikkert også gavne, at forsyningssektoren kan få tilført ekstern kapital, så det aktive ejerskab styrkes. Det vil i sig selv kunne tiltrække stærkere ledelseskraft og mere professionelle bestyrelser, og det kan i høj grad styrke selskabernes effektivitet og udvikling – uden at krav til forsyningssikkerhed og kvalitet går fløjten.

I de kommende år skal der gennemføres betydelige investeringer for at få den grønne omstilling til at fungere bedre. Danmark eksporterer i stor stil vindmøllestrøm til foræringspriser, fordi der endnu ikke er investeret i store varmepumper, der kan omdanne strømmen til fjernvarme. Det er baggrunden for, at vi fx er nødt til at importere træpiller for at holde liv i vores gamle kraftværker – når nu vi ikke længere vil benytte kul. Så store investeringer, kræver forretningsmæssig indsigt, og det besidder fjernvarmesektoren kun i begrænset omfang, fordi der er for mange små enheder, der ikke kan se sig selv i det store billede.

En effektivisering af forsyningssektoren vil også skabe besparelser for det offentlige, hvilket giver mulighed for lavere skatter. Vi kan også få en højere eksport, blandt andet drevet af væksten i den globale efterspørgsel efter klima- og miljøløsninger – og med de mange danske virksomheder, der er stærke til både at producere og rådgive kræves der nu kun politisk vilje og handlekraft for at realisere det store potentiale.

Bragt i Børsen