Coronavirus spreder sig gennem den globale økonomi

Skrevet af Jens Hjarsbech, Seniorøkonom i Axcelfuture

Udsigten til en corona-pandemi skaber usikkerhed af ukendt omfang og varighed. Det er naturligvis gift for aktiemarkederne, der nu tager bratte fald.

Men de økonomiske effekter ville have spredt sig globalt, uanset hvordan coronaen spreder sig til andre lande. Kina er nemlig dybt integreret i de globale værdikæder, så når en stor del af kinesisk produktion sættes på hold, har det globale effekter.

Det kan vi analysere nærmere ved at se på, hvordan verdens produktion er organiseret på tværs af lande fra forædling af råvarer i et land over produktion af halvfabrikata i et andet land til samlingen af det endelige produkt i et tredje land. Det kalder man globale værdikæder, som mere end halvdelen af den globale eksport indgår i. Enten ved udenlandsk input i eksporten, eller at eksporten indgår i ny eksport til et tredje land. Så når Kina stopper produktionen, giver det problemer overalt.

Usikre beregninger

Det er ikke nemt at sætte tal på, hvor meget det betyder, men lad os lave et regneeksempel:

Hvis halvdelen af kinesisk produktion er lukket ned i tre måneder, giver det et fald i den årlige produktion på 12,5 pct. 70 pct. af kinesisk import er halvfabrikata, mens 55 pct. af kinesisk eksport er halvfabrikata. Alt andet lige vil det altså betyde, at Kinas årlige efterspørgsel efter produktionsinput falder med godt 9 pct., mens Kinas leverancer af input til produktion i resten af verden falder med knap 7 pct. Kina står for 10 pct. af verdens import og eksport, så isoleret set giver det et globalt produktionsfald på knap én pct.

Der er mange usikkerheder i denne beregning. For det første er det uklart, hvor stor en del af den kinesiske produktion, der er lukket ned, og hvor længe det bliver ved.

For det andet kan udenlandske producenter bruge andre leverandører end kinesiske og dermed afbøde effekterne. Og hvor længe kan virksomhederne klare sig med de lagre, der var blevet bygget op til det kinesiske nytår?

Det er også uvist, i hvor høj grad kinesiske virksomheder er i stand til at indhente noget af det tabte senere på året. Om effekterne er større eller mindre end vi skitserer her, er derfor uklart. Men store bliver de, og det her var bare effekterne fra Kinas deltagelse i de globale værdikæder – vi har endnu ikke overblik over, om produktionen i andre lande lukkes ned i samme omfang, og det kinesiske forbrug er også voldsomt underdrejet.

Dansk økonomi går heller ikke fri. Der er 468 danske datterselskaber i Kina, som beskæftiger 83.000 mennesker. Vi im- og eksporterer for 60 mia. kr. fra og til Kina årligt.

Og igen er effekten bredere end den direkte handel med Kina. Mere end 60 pct. af vores eksport er involveret i de globale værdikæder, og der er for mere end 10 mia. kr. kinesisk værdiskabelse i danske eksport.

Vi kender ikke de samlede konsekvenser
Så effekterne rammer flere virksomheder end dem, der har selskaber og produktion i Kina, og som sælger varer til kineserne. Og dem, som f.eks. Mærsk, der sejler varer til og fra Kina, bliver også ramt på fragtruterne ud over dem, der går til eller fra Kina.

Fordi udbruddet fortsat udvikler sig i andre lande, kender vi ikke de samlede konsekvenser. Hvor meget bliver turisme, restaurantbesøg og andet ramt, efterhånden som udbruddet breder sig.

Allerede nu ved vi dog, at flytrafikken er bremset op globalt, og at virksomheder overalt aflyser konferencer og møder, der involverer rejser over større afstande.

Hvor hurtigt kan økonomien så genoprette det tabte, når udbruddet er inddæmmet? Vi kan ikke sammenligne med SARS-udbruddet i 2002, for dengang var Kinas rolle i den globale økonomi markant mindre, og udbruddet var mindre omfattende.

En ting er dog helt sikker. Vi har ikke set det sidste endnu, og det kommer til at få stor betydning for både dansk og global økonomi.

Artiklen er bragt i Børsen