SF's landbrugsudspil kan føre til voldsomt mange konkurser
AF PALLE SØRENSEN, KLIMAØKONOM I AXCELFUTURE
I ly af håndboldtriumfen droppede den nyudnævnte fødevareminister Rasmus Prehn mandag regeringens udspil til en klimareform af landbruget, som ellers havde ligget klar i skuffen siden november.
Ministeren frygtede måske kampe mellem traktordemonstranter på den ene side og unge klimaaktivister på den anden.
Støttepartiet SF prøvede ellers på falderebet med et udspil, der skulle reducere landbrugets udledninger med 4,3 millioner tons CO2 allerede i 2025. Det virkede umiddelbart spiseligt, så hvorfor ville regeringen ikke det?
Uholdbart at lade landmændene betale
Det er ikke underligt, at ministeren ønsker at vinde tid, for det er lettere sagt end gjort at reducere landbrugets udledninger uden blot at eksportere udledningerne til andre lande.
Det skyldes først og fremmest, at de i øvrigt effektive klimaafgifter meget nemt skaber uforholdsmæssig stor ravage i et erhverv, der i øjeblikket ikke tjener nok penge, og som samtidig er i hård international konkurrence.
Derudover er udledninger fra biologiske processer ofte svære at styre og måle, og der mangler et konkurrencedygtigt grønt alternativ til de nuværende produktionsmetoder. Hvorfor kunne SF's udspil ikke løse disse problemstillinger?
Et dyrkningsstop af 100.000 hektar lavbundsjorder skulle levere over halvdelen af reduktionerne. Bortset fra at det ikke står klart, om man kan udtage så meget jord, ville SF finansiere udtagningen gennem en afgift på jorderne, der reelt ville gøre dem værdiløse. Mange bønder har belånt deres jorder til det maksimale, så konsekvensen kunne let blive et voldsomt antal konkurser.
En overskuelig regning for staten
I stedet for at lade et fåtal af danske landmænd betale hele regningen, kunne staten øge de eksisterende udtagningspuljer. Et slag på tasken er, at det vil koste et engangsbeløb på 10-16 milliarder kroner at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder, som permanent ville kunne reducere udledningerne med mere end to millioner tons CO2 årligt.
Selvom det lyder af mange penge, er det en overskuelig regning, der tilmed kan være med til at sikre mere og bedre natur.
SF's andre forslag, for eksempel krav til fodertilsætningsstoffer og efterbehandling af gylle, har samme problem, da det reelt svarer til en afgift at tvinge landmænd til omfattende investeringer og dyrere foder. Tiltaget vil sænke produktionen i Danmark og øge den i de lande, der ikke har tilsvarende krav.
Landbruget en del af løsningen
Den grønne omstilling af fødevareproduktionen bliver uden tvivl udfordrende, og det rette mix af pisk og gulerod, der sikrer både klima og den enkelte landmand en reel chance for at overleve, udestår stadigvæk.
Der er behov for en langsigtet plan, der sikrer, at endnu ikke kommercialiserede løsninger udvikles og skaleres, så fødevareproduktionen kan blive klimaneutral frem mod 2050. Danmark er faktisk blandt de lande i verden med de bedste forudsætninger herfor.
Selvom omstillingen er udfordrende, så kan landbruget på sigt blive en central del af løsningen på klimakrisen. Regeringen gør derfor klogt i at sikre gode rammer for de cirkulære løsninger i landbruget.
For eksempel kan affaldsprodukter i form af halm og dybstrøelse omdannes til biogas, bioolie eller biokul, hvor sidstnævnte ikke blot fortrænger fossile brændsler men faktisk trækker eksisterende CO2 ud af atmosfæren.