Coronakrisen er slut – lad os tale økonomi igen
AF JENS HJARSBECH, CHEFØKONOM I AXCELFUTURE
Midt i 2010’erne handlede den økonomiske debat om at øge produktiviteten. Efterhånden som reviderede tal viste, at problemet var lidt mindre end vi frygtede, så endte det reelt i ingenting. Derefter tog manglen på arbejdskraft over, og debatten om adgangen til udenlandsk arbejdskraft var dominerende. Dette løb dog reelt også ud i sandet. Så ramte coronakrisen, og alt andet blev glemt for en stund.
Coronakrisen er nu ovre (bortset fra i dele af oplevelsesindustrien), og snakken er med raketfart gået fra krise til risiko for overophedning. Der er derfor brug for at genoplive de gamle økonomiske travere: arbejdskraft, produktivitet og investeringer.
Beskæftigelsen ligger nu over niveauet før coronakrisen, ledighedspuklen er væk og virksomhederne fortæller, at manglen på arbejdskraft begrænser produktionen i et omfang, der er tiden op til finanskrisen værdig. Der er igen brug for den udenlandske arbejdskraft, for virksomhederne går glip af ordrer, og så går vi alle glip af væksten. Når regeringens Arne-pension endda trækker hoveder og hænder ud af arbejdsmarkedet, er der akut behov for nye af slagsen. 2.-generationsreformer tager lang tid, mens den udenlandske arbejdskraft er fleksibel. Der er akut brug for bedre adgang for højt- såvel som mellem- og lavtlønnede. Derfor skal snubletråde som kravet om dansk bankkonto fjernes, og beløbsgrænsen på beløbsordningen bør sænkes. Samtidig skal det blive nemmere at hente folk gennem forskerordningen ved at sænke løngrænsen. I 2019 var der 7.700 højproduktive udlændinge på den ordning – dem kan vi bruge mange flere af.
Produktiviteten ser på overfladen flot ud, men det skyldes den bomstærke medicinalindustri med Novo Nordisk i spidsen. Uden dem har produktivitetsvæksten i industrien været aftagende siden 2014 og ligger nu på nogenlunde samme lave niveau som servicesektorens produktivitetsvækst – under to pct. om året i gennemsnit fra 2015 til 2019. Det hænger bl.a. sammen med, at særligt de små og mellemstore virksomhederne forsømmer at investere. Produktivitetsvækst er det, vi på længere sigt skal blive mere velstående af pr. dansker, så det er altid værd at bekymre sig om.
Vi skal altså igen til at tage livtag med de investerings- og produktivitetshæmmende skatter som kapital- og selskabsskat, men også manglen på kvalificeret arbejdskraft til at betjene investeringerne. Også her kan udlændinge hjælpe, og vi skal vende os 180 grader rundt i uddannelsespolitikken og byde udenlandske studerende velkommen med åbne arme.
Løser vi udfordringerne med arbejdskraft og investeringer, er vi også godt på vej til at hjælpe produktiviteten. Velstand kommer af investeringer, uddannelse og gode ideer. Det kræver kreativitet og risikovillighed, som flere kloge hoveder og mindre hæmmende kapital- og erhvervsskatter kan hjælpe os med.