Lavere beløbsgrænse er hverken en mirakelkur eller vejen til social massegrav
AF JENS HJARSBECH, CHEFØKONOM I AXCELFUTURE
Nu hvor virksomhederne igen mangler folk, raser debatten om udenlandsk arbejdskraft med et enøjet fokus på den såkaldte beløbsordning. Nogle mener, at en lavere beløbsgrænse vil gøre underværker, mens andre mener, det vil føre til løntrykkeri, som svækker de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Men der er ikke meget, der tyder på hverken det ene eller det andet.
For det første står den store virak i skærende kontrast til, at der kun er 5.900 personer på beløbsordningen, der jo kun omfatter ikke-EU-borgere. Knap 90% af de over 200.000 erhvervsindvandrere på det danske arbejdsmarked kommer fra EU og Norden, der har fri adgang til danske jobs. For det andet er personer på beløbsordningen oftere ansat i højere lønnede brancher end personer fra Norden og EU. Faktisk er det kun ca. en femtedel af personerne på beløbsordningen, der ligger tæt på beløbsgrænsen. En lavere grænse vil altså næppe giver voldsomt mange flere hænder eller trykke lønnen for mange danskere.
Men selvom vi ikke skal regne med, at en sænkelse af beløbsgrænsen til eksempelvis 375.000 kr. vil løse ret meget, kan det sagtens give mening at gøre det alligevel som en hjælp til danske virksomheder.
Hvad er der ellers af muligheder for at skaffe mere arbejdskraft? Det er en bunden opgave, men desværre har regeringen svigtet ved hverken at kunne levere de 10.000 manglende sæt hænder, der over tid bliver trukket ud af arbejdsmarkedet som følge af Arnepensionen, eller på kort sigt at levere flere hoveder til det nuværende opsving.
Vi kan gøre det nemmere at blive certificeret via den såkaldte fast-trackordning, der er et solidt alternativ til beløbsordningen. Fast-track ordningen har faktisk overhalet beløbsordningen i popularitet og kunne godt vinde yderligere indpas, men lige nu udelukker vi mindre virksomheder med færre end 20 ansatte, der repræsenterer godt 20 pct. af beskæftigelsen fra at blive certificeret.
Regeringens nylige aftale om udenlandsk arbejdskraft giver faktisk adgang til ordningen for virksomheder med ned til 10 ansatte, men netop den del af aftalen er der ikke politisk flertal for. Det uskønne politiske spil har altså stærke negative konsekvenser for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft.
Alligevel er vi ikke uden muligheder. Vi kan se bredere på udfordringen og bl.a. fjerne diverse snubletråde og nedbringe de lange sagsbehandlingstider. Og vi kan ændre holdning til de udenlandske studerende, hvor debatten desværre er præget af en falsk præmis om, at de er en kæmpe udgift, fordi de modtager SU. Det er rigtigt, at de får SU, men faktisk er en tredjedel af de udenlandske studerende stadig i landet og i arbejde to år efter endt uddannelse. Det er vel og mærke højtuddannet arbejdskraft med et internationalt perspektiv, og udenlandske studerende er faktisk samlet set er en kæmpegevinst for både statskassen og virksomhederne.
Naturligvis kan vi sagtens gøre mere, og det vil vi i Axcelfuture kaste os over i den kommende tid.
Bragt i Børsen