Det går for langsomt med at skabe ligestilling i bestyrelseslokalerne – kom bare med kvoterne nu
AF JOACHIM SPERLING, DIREKTØR I AXCELFUTURE
Der er fortsat stor forskel på kvinder og mænds karriere og position i dansk erhvervsliv. Der er godt nok snart 40 pct. kvinder i de store C25-selskabers bestyrelser, men i direktionerne er vi langt under. I de øvrige børsnoterede selskaber er andelen af kvinder i bestyrelserne kun lige over 20 pct., så der er også et stykke vej. Men at tingene er i skred, bekræftes af, at næsten halvdelen af deltagerne på CBS-bestyrelsesuddannelserne nu er kvinder.
Regeringen og EU vil også gerne bidrage til en mere ligelig kønssammensætning i erhvervslivet, men spørgsmålet er, hvor meget det vil flytte. Regeringens udmøntning af Kommissionens udspil har krav om måltal for de ca. 2200 private virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, men det er for ukonkret.
En rigtig løsning kræver indsigt i corporate governance baseret på fakta i tæt dialog med erhvervslivet. Heller ikke i fagbevægelsen er der hjælp at hente. FH signalerer gerne, at spørgsmålet er vigtigt, men sandheden er, at det ikke er deres medlemmer, der vil få gavn af flere kvindelige ledere, for 95 pct. er nemlig akademikere. Deres vilkår optager ikke den magtfulde del af fagbevægelsen. Det er i øvrigt i sig selv et studie værd at se på diversiteten i fagbevægelsen.
Stadig udfordringer
Derfor er der brug for et skub nu, og et nyt syn på kvoter er nok den bedste vej. En kvoteordning med et krav om 40 pct. kvinder er dog svær at gennemføre i et hug. Et for hurtigt spring fra de nuværende 20 pct. kvinder til 40 pct. vil skubbe en stor gruppe eksisterende medlemmer ud af bestyrelserne, og det kan gå galt.
Da man i 2003 indførte krav om 40 pct. kvinder i bestyrelseslokalerne i Norge, bidrog det til en halvering af de børsnoterede selskaber, og at det samlede antal kvinder i bestyrelserne gik hen og faldt. Det skal vi ikke gentage.
Men vi savner mere diversitet, og det starter i bestyrelserne. Vi kan starte i de børsnoterede selskaber, der alle har professionelle bestyrelser, som er vant til at orientere sig mod en bred kreds af interessenter. Uden for C25 er andelen som nævnt kun lige over 20 pct., og det bør kunne gøres bedre. Forskellen på C25 og de øvrige børsnoterede selskaber er blevet påfaldende stor. Hvad gør vi så for at komme i gang?
Vi kunne starte med at forlange, at børsnoterede selskaber som minimum skal have to kvindelige bestyrelsesmedlemmer – det har stort set alle, så det er næsten en gratis omgang. I nogle bestyrelser er der kun fire generalforsamlingsvalgte medlemmer, så her vil to svare til 50 pct., men hvorfor ikke?
I de større bestyrelser bør der også komme flere kvinder, men det bør ske gradvist, så der ikke skal hældes et hav af erfarne bestyrelsesmedlemmer ud på kort tid. Men alle børsnoterede selskaber bør inden for en kort årrække kunne mønstre en mere ligelig kønsfordeling. Det er fortsat vigtigt, at bestyrelsen dækker et bredt sæt af kompetencer.
Hvilke der er behov for, kan være meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Hos nogle er logistik det mest forretningskritiske, mens det i andre kan være marketing eller produktion, og det skal afspejles i bestyrelsens sammensætning. Vi ved, at der er for få kvinder på det højeste niveau i de tekniske brancher, så her kan det faktisk være en udfordring, at fødekæden ikke rækker.
Er der ellers kompetente kvinder nok? Svaret er ja, så længe vi kun taler om de børsnoterede selskaber. Taler vi om alle 2200 selskaber, er svaret stadig ja – men det vil ikke være lige så nemt. For desværre har vi stadig en udfordring med fødekæden, uddannelsesvalg og karrierespor.
Skal gå hurtigere
En række forhold har i årevis sat kvinderne tilbage. Flere kvinder skal vælge STEM-uddannelser og økonomi – og flere skal have forretningsansvar for, at kabalen for alvor kan gå op. Det er også udfordrende, at færre kvinder end mænd starter og ejer virksomheder, da ejerskab og forståelse for værdiskabelse er adgangsbillet til mange bestyrelseslokaler.
Karrieremæssigt sætter det også kvinderne tilbage, at de historisk har taget det største læs hjemme med barsel, børns sygedage og husarbejde. Og endelig har både mænd og kvinder en tendens til at vælge nogle, der ligner dem selv. Det virker selvforstærkende, når der i forvejen er flest mænd – men forhåbentligt ændrer det sig nu. Så lad os give kvinderne et ekstra skub ind i bestyrelseslokalerne. Al erfaring viser, at det vil sprede sig som ringe i vandet.
Lad os love hinanden, at vi inden for et par år har taget et tigerspring, så vi ikke længere skal være bundskrabere i internationale sammenligninger. Vi er i gang, men det skal gå meget hurtigere.
Bragt i Børsen